Udvalgsformænd advarer: Kort tidsfrist kan spænde ben for nye kommunale botilbud
En milliardpulje skal sikre nye kommunale botilbud. Men regeringen kræver, at byggeriet skal stå færdigt i 2026, og det er urealistisk, siger udvalgsformand i Ringsted. Også i Køge er det en udfordring.
![En pulje på 1,3 milliarder kroner til etablering af kommunale botilbud kritiseres for at have så stamme krav til byggeprojekterne, at det ikke er muligt at leve op til dem.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/281763/124785.jpg)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørHastværk fra Indenrigsministeriet kan gøre det umuligt for kommuner at levere på regeringens ambition om at få bygget flere kommunale botilbud.
I Ringsted Kommune står man over for at bygge 24 nye botilbudspladser finansieret gennem en statslig pulje målrettet netop det formål.
Der er bare ét afgørende problem. For at få andel i penge fra puljen så skal byggeriet stå færdigt allerede inden udgangen af 2026. Altså om godt halvandet år.