V-ordfører: For blød tilgang til ghettoproblemerne
Tyson W. Lyall
Redaktør60-70 personers stormløb mod en skadestue i Odense i sidste uge har igen for alvor sparket døren ind til debatten om de såkaldte ghettoområder i Danmark.På mange områder er vi pragmatiske, men vi er heller ikke bange for at tage hånd om problemerne. Vi kalder en spade for en spade. Jeg oplever, at regeringspartierne omvendt er lidt bange for at tage fat, hvor det gør ondt
Louise Schack Elholm (V)
Boligordfører
På et rummeligt kontor på Christiansborg, et par kilometer fra den nærmeste officielle ghetto - Blågården på Nørrebro, sidder Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, og følger engageret med i de aktuelle uroligheder i Odense-bydelen Vollsmose.
Med boligminister Carsten Hansen (S) kørende på TV2 News i baggrunden danner det et oplagt bagtæppe for en snak om de aktuelle ghetto-problemer i Danmark.
Samtidig med at den konkrete sag fra Vollsmose har skabt fokus på problemerne, så skal den såkaldte ghettoliste, der udpeger og definerer de enkelte områder, nemlig også til forhandling i det kommende folketingsår.