Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Udvalget
svarer
Pernille Rosenkrantz-Theil

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om ministerens kommentar til henvendelsen af 15/5-23 fra Foreningen Far

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 94, Spørgsmål 3
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15. maj 2023 fra Foreningen Far, jf. L 94 bilag 7?

Svar fra onsdag den 17. maj 2023
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15. maj 2023 fra Foreningen Far, jf. L 94 - bilag 7?

Svar:

Med det fremsatte følgelovsforslag til forslag om barnets lov foreslås forældreansvarsloven ændret ved, at der indsættes en ny bestemmelse som §

29 b om suspension af samvær, hvis det er godtgjort, at et barns ophold med en forælder i en boform efter §§ 109 og 110 i serviceloven skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder.

Foreningen Far giver i sin henvendelse af 15. maj 2023 til Socialudvalget udtryk for, at den foreslåede ændring vil betyde, at medarbejdere på kvindekrisecentre mv. i praksis får tillagt domstolsbeføjelser.

Jeg skal i den forbindelse understrege, at den foreslåede bestemmelse vedrører Familieretshusets og familierettens afgørelseskompetence, og at det er disse myndigheder, der skal vurdere, om det er godtgjort, at opholdet skyldes vold eller trusler herom fra den anden forælder.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at myndighederne nøje skal påse, at den erklæring, der bliver udarbejdet af fx kvindekrisecentret, indeholder den fornødne godtgørelse af, at forælderens og barnets ophold skyldes vold og trusler om vold fra den anden forælder, og af barnets perspektiv. Er dette ikke tilfældet, finder den foreslåede bestemmelse kun anvendelse, hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis, fx ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m Myndighedernes afgørelse om samvær m.v. skal altid være udtryk for den bedst mulige løsning for barnet, også afgørelser efter den foreslåede bestemmelse. Jeg er således ikke enig i foreningens udlægning af bestemmelsen.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024