Astrid Krag ny sundhedsminister

NY MINISTER: 28-årige Astrid Krag bliver minister for sundhed og forebyggelse.
Foto: Rosa Thrysøe/Altinget.dk
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Fakta

CV for Astrid Krag:  
Astrid Krag Kristensen, født 17. november 1982 på Sct. Maria Hospital, Vejle, datter af tekstforfatter Ole Jakob Krag Kristensen og gymnasielærer Åse Fogh Pedersen. Samlevende med Andreas Seebach.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Sjællands Storkreds fra 13. november 2007.
Midlertidigt folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Vejle Amtskreds fra 24. oktober 2006 til 30. oktober 2006 (stedfortræder for Villy Søvndal).
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Roskildekredsen fra 2007.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Vejlekredsen fra 2001 til 2006.  

Parlamentarisk karriere
Partiets ordfører for integration, asyl og indfødsret og for ældreområdet. Næstformand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Medlem af Indfødsretsudvalget, Socialudvalget og Udenrigsudvalget. Medlem af gruppebestyrelsen i SF. 

Uddannelse og erhverv
Bachelorstuderende i statskundskab, København Universitet fra 2003 til 2007.
Sproglig student, Tørring Amtsgymnasium fra 2001.

Ansat i hjemmeplejen, Sundparken, Amager, 2007.
Studentermedhjælp, Social- og Sundhedsskolen i København, fra 2003 til 2005.
Pædagogmedhjælper, Frederiksberg Hospitalsvuggestue, fra 2001 til 2002.  

Tillidshverv
Elevrådsformand ved Tørring Amtsgymnasium 1999-2001. Formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom 2005-2007. Medlem af SF's integrationsudvalg fra 2006. Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget for SF i København fra 2007. 

Publikationer
Ansvarshavende redaktør på magasinet »Dijalog« (udgivet på Balkan), 2001-2003. Forfatter til et kapitel i »Manifest«, 2007. Redaktør på magasinet »Virak«, 2007.


Kilde: www.ft.dk
Det bliver den 28-årige tidligere SFU-formand og SF's hidtidige næstformand i folketingsgruppen, Astrid Krag, der bliver ny sundhedsminister.

Samtidig ligger det også fast, at Indenrigsministeriet "igen-igen" bliver skilt ud og lagt sammen med Økonomimisteriet. Dette store ministerium skal Margrethe Vestager tage sig af.

På statsministeriets hjemmeside kan man nu se, at sundhedsministeren ligesom under Jakob Axel Nielsen (K) igen benævnes som ministeren for sundhed og forebyggelse.

Astrid Krag har ikke tidligere været minister. Med sig i bagagen har hun en bachelorgrad statskundskab, ligesom hun har arbejdet som pædagogmedhjælper og i hjemmeplejen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024