Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab: Psykiatriplan er første skridt på vejen, men der er langt til mål

Tillykke, fordi selvom dette ikke er en tiårsplan, så er det et første skridt på vejen.

I børne-og ungdomspsykiatrien er vi vant til at snakke om trapper som metaforer for hvordan børn, unge og familier bevæger sig mod et bedre liv trin for trin. Vi ser denne plan, som det første trappetrin vi træder op på, mod en bedre psykiatri. Der er lang vej igen.

Planen tager sit afsæt i det faglige udspil og anbefalinger om, hvor man skal starte. Vi havde håbet på mere, men vi glæder os trods alt over det, der er blevet vedtaget.

Politikerne har været lydhøre

Mest af alt glæder vi os over, at børne- og ungdomspsykiaterne er blevet hørt. Denne plan viser, at politikerne har lyttet og tror på os. Den første anbefaling er der sat penge af til – der er brug for tidlige indsatser ude i kommunerne. Fordi alt for mange børn og unge lige nu kommer alt for sent i gang med den rette behandling.

Meget af den rette behandling kan godt kan ske som en evidensbaseret behandling lokalt i kommunernes PPR, tidligere og tættere på familien.

Behandlingen skal følges op, og hvis den ikke virker, skal barnet/den unge og familien selvfølgelig have noget andet – måske i børne- og ungdomspsykiatrien. Men for mange vil det være den rigtige behandling.

Ingen øremærkede midler

Problemerne med forskellig lovhjemmel i de forskellige sektorer skal løses, så det ikke står i vejen for at familierne får den rette behandling. Både til de lette og svære psykiske lidelser.

I dag er der for mange, der ikke får den rette behandling i kommunerne, fordi den behandling ikke har samme status som medicinsk behandling, og vi kun kan komme med anbefalinger.

Vi bemærker dog, at der reelt ikke er øremærket penge til de, der har brug for behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er derfor vigtigt at gentage, at der også her er brug for et løft.

Håb for fremtiden

Mange afsnit er så pressede af ventelister med endnu mere syge unge, at man udskriver dem før behandlingen er færdig, eller den slet ikke startes op.

På mange døgnafsnit, der behandler unge med spiseforstyrrelser eller psykoser, selvskade og selvmordstruede, bliver unge i dag udskrevet før kommunen kan støtte dem nok.

Det bedste havde været en aftale om en stor gennemarbejdet og gennemfinancieret plan for hele psykiatrien

Nina Tejs Jørring, Erik Døssing m.fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks

På mange afsnit er der for få ansatte, på grund af stresssygemeldinger og opsigelser, så udredninger bliver forjaget eller familierne får ikke den rette behandling.

Der mangler penge til personale-opnormeringer i børne- og ungdomspsykiatrien, så de ansatte kan yde deres bedste, opleve at de gør gavn og kan gå hjem med ro i maven, måske endda med lidt stolthed over at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien.

Der skal ikke være ventetid på at blive indlagt, når man er så syg, at man har brug for en indlæggelse. Man skal have den rette behandling, og man skal ikke udskrives før tid. I nogle regioner kan det betyde, at der skal udvides med sengepladser, både til skolebørn og unge. Familier skal ikke gå i stykker i ventetiden på indlæggelse eller fordi behandlingen er for dårlig.

Pengene til de kommunale indsatser giver håb om en fremtid, hvor forældre kan sige: ”Jeg er bekymret,” og en PPR-psykolog, der svarer: ”Lad os lige se på det. Hvis jeg er i tvivl, så spørger jeg lige børne- og ungdomspsykiateren.”

Psykiatriråd

På den ene side er det godt, at der endelig sker noget, på den anden side er det trist, at der ikke sker mere.

Det er godt, der kommer et psykiatriråd, der skal følge udviklingen, og vi skal i gang med at skrive det Sundhedsstyrelsen kalder forløbsbeskrivelser, fortællinger om hvordan familier skal hjælpes, hele vejen fra start til slut. Det er en god start.