Dansk Erhverv: En national fertilitetsstrategi er intet værd uden en behandlingsgaranti

Hvis vi i Danmark ikke formår at opretholde vores befolkning, så vil vi have vanskeligt ved at finansiere vores fælles velfærd i fremtiden. Og forventningen er, at udfordringen kun bliver større i fremtiden.

Et faldende fødselstal er med andre ord en samfundsudfordring, der skal tages alvorligt. Der er derfor behov for, at der bliver taget politisk ansvar. 

En national fertilitetsstrategi er et godt sted at starte. Men det er helt essentielt, at strategien følges op med konkrete handlinger. Fra forebyggelse til behandling. 

Det er derfor glædeligt, at regeringen i sit finanslovsudspil for 2024 lægger op til at styrke indsatsen mod ufrivillig barnløshed. Der afsættes således 45,0 millioner kroner årligt fra 2024 til 2027 til for eksempel at udvide antallet af fertilitetsforsøg frem for de tre forsøg, som tilbydes i dag.

Men det er blot ét af en række initiativer, som en national fertilitetsstrategi bør indeholde. 

Behandlingsgarantien er essentiel

Men uden en behandlingsgaranti er det øgede antal fertilitetsforsøg ikke meget værd, hvis man er ufrivilligt barnløs.

Tid er nemlig en afgørende faktor for, at en kvinde eller et par lykkes med at blive gravide. Jo længere tid, der går, desto ældre bliver kvinden og parret. Det udfordrer fertiliteten og deraf sandsynligheden for succes.

I dag er den største udfordring på fertilitetsområdet derfor de lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen

Katrina Feilberg
Branchedirektør, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

I dag er den største udfordring på fertilitetsområdet derfor de lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen. Det er således afgørende, at det udvidede antal forsøg følges op med en behandlingsgaranti, så vi kan komme ventetiderne til livs. 

Langt de fleste patienter i det danske sundhedsvæsen kan i dag benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg, hvis de skal vente længere end 30 dage på udredning og behandling i det offentlige. Det har betydet, at ventetiderne for patienterne er faldet markant siden indførelsen af rettigheden.

Men det udvidede frie sygehusvalg gælder ikke for fertilitetsbehandling, hvilket betyder at patienterne, hvis de ikke har mulighed for at betale for behandlingen selv, ikke har andet valg end at vente. Denne ulighed kan ingen være tjent med, når kapaciteten findes i det private.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at behandlingsgarantien skal udbredes til fertilitetsområdet. Helt konkret foreslår Dansk Erhverv, at der maksimalt må gå 30 dage, fra man henvises til et fertilitetsforløb fra egen læge, til man bliver indkaldt på hospitalet.

Hvis det offentlige ikke kan tilbyde en indkaldelse inden for tidsrummet, skal patienten kunne modtage skattefinansieret behandling i det private.

Derudover foreslår Dansk Erhverv, at behandlingsgarantien ligeledes skal gælde, hvis en kvinde eller et par ringer til et offentligt hospital for at tilmelde sig behandling, men bliver afvist på grund af kapacitetsmangel.

I sådan et tilfælde skal det ligeledes være muligt for patienten at modtage skattefinansieret behandling i det private.  

Sygdomsscreening og obligatorisk fertilitetsundervisning

Udover en behandlingsgaranti bør en national fertilitetsstrategi også indeholde forebyggende fertilitetstilbud, der screener for sygdomme.

Et tilbud, hvor mænd og kvinder har mulighed for at blive undersøgt for eventuelle reproduktive sygdomme ville kunne give mulighed for at opdage faktorer, der kan udfordre fertiliteten i tide, så der er mulighed for at højne sandsynlighed for graviditet, hvis det er ønsket. 

En del af de udfordringer, der påvirker fertiliteten, kan forebygges eller håndteres tidligere, end tilfældet er i dag.

Som det er i dag, fokuserer seksualundervisningen i høj grad på, hvordan man undgår at blive gravid

Katrina Feilberg
Branchedirektør, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

Hvis en kvinde for eksempel først stopper som 35-årig på hormonel prævention, fordi hun ønsker at få børn, udfordres hun for det første af en aldersreduceret fertilitet med en succesrate på cirka tolv procent per menstruationscyklus.

Men hun risikerer ligeledes at opdage underliggende sygdomme som eksempelvis PCOS eller endometriose, der kan maskeres af brugen af for eksempel p-piller.  

Derudover bør man, som et led i forebyggelsesindsatsen, foretage en revurdering af seksualundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Som det er i dag, fokuserer seksualundervisningen i høj grad på, hvordan man undgår at blive gravid.

Det betyder, at mange unge ikke ved, at fertiliteten falder med alderen, og at fertilitetsbehandling ikke nødvendigvis er en sikker vej til at få børn, hvis man venter for længe.

Derfor er der behov for, at der i højere grad fokuseres på fertilitet i seksualundervisningen i grundskolen, og at det ligeledes gøres obligatorisk at tilbyde seksualundervisning med fokus på fertilitet på ungdomsuddannelserne.

Ovenstående er blot nogle eksempler på, hvad en national fertilitetsstrategi bør indeholde. Lad os starte med at nedbringe ventelisterne, så kvinder og par, hurtigst muligt kan få de børn, de så brændende ønsker sig.