Der er gået storpolitik i EMA-beslutning
KRITERIER: EU-lande er vildt uenige om, hvordan genhusningen af EU’s Lægemiddelagentur og Den Europæiske Bankmyndighed skal foregå, når de to EU-agenturer skal forlade London.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/158205/32298.jpg)
![Rikke Albrechtsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4748-rikke-albrechtsen-2-48.jpg)
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Enheden slår sprækker. Efter i et helt år at have stået skulder ved skulder, siden briterne stemte sig ud af EU-klubben, er harmonien mellem de 27 resterende medlemmer sat på prøve.
Det skyldes, at der for alvor er gået politik i beslutningen om, hvem der skal arve de to London-baserede EU-agenturer, som skal have et nyt hjem, når briterne efter planen forlader Unionen i 2019.
Tirsdag mislykkedes det europaministre fra de 27 øvrige EU-lande at blive enige om, hvordan agenturdysten skal foregå, når EU’s Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) skal flyttes.