DH: Lovgivning og organisering er ikke fulgt med udviklingen

Vidste du, at fire ud af ti danskere lever med to eller flere kroniske sygdomme? Tallene kommer fra Danske Regioner og viser også, at hele 240.000 er komplekst multisyge – altså mennesker med fire eller flere kroniske sygdomme.

Tallene fortæller, at en ny kronikerplan skal have et stort fokus på disse mennesker. Det er mennesker, der ofte og gennem hele livet vil være i kontakt med vores sundhedsvæsen. I modsætning til de akutte patienter, der kommer ind med én lidelse, får hjælp og går hjem igen.

Det er kompliceret at behandle mennesker, der har flere forskellige sygdomme og handicap. De har forskellige behov og brug for specialiseret behandling.

Hvis vi skal give dem den rigtige behandling, så skal vi se på hele mennesket. Det er ikke nok at se på problemerne hver for sig. Der er brug for at se på alle udfordringerne og herefter give en sammenhængende behandling til den enkelte. 

Den rigtige kost og motion er eksempelvis afgørende for helbredet, hvis du har gigt eller diabetes. Risikoen for at få følgesygdomme stiger, når man ikke får trænet og spist rigtigt. Men det kan være svært, hvis ens andre sygdomme eller handicap forhindrer en i at dyrke motion eller spise på en bestemt måde. På samme måde skal udstyr, medicin og hjælpemidler tilpasses – så det ene ikke går ud over behandlingen af det andet.

Postnummer skal ikke afgøre kvaliteten

Når regeringen ønsker at knække kurven for kroniske sygdomme ved at oprette en taskforce med bred inddragelse af aktører fra sundhedsvæsenet og life science-industrien, opfordrer vi til at huske de mennesker, det hele handler om. Patienterne.

Fælles for mennesker med kroniske sygdomme og handicap er blandt andet, at en meget stor del af deres behandling sker uden for det regionale sundhedsvæsen. Altså uden for den organisering og det regelsæt, der er på hospitalerne. 

Kronikere bliver nemlig i meget stort omfang behandlet i det, vi kender som det nære sundhedsvæsen – det kommunale system og hos almen praksis.

Vi skal gøre op med postnummerlotteriet på sundhedsområdet, hvor man får én behandling i den ene kommune og et helt anden, hvis du bor i nabokommunen. 

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

I dag svarer den kommunale sengekapacitet til godt 66 procent af de medicinske hospitalssenge. Det betyder, at langt over halvdelen af patienternes indlæggelse finder sted i kommunerne. Samtidig sker langt den største del af genoptræningen og forebyggelsen i kommunerne, mens løbende kontrol af medicin og behandling sker hos den praktiserende læge.

Lovgivning og organisering er ikke fulgt med den udvikling. Rettigheder og pligter er også langt fra det samme i de forskellige systemer.

LÆS OGSÅ: S: Ny strategi skal forebygge kroniske sygdomme hos ufaglærte

To indsatser skal knække kurven

Derfor skal en kronikerplan indeholde forpligtende standarder for det nære sundhedsvæsen. Vi skal gøre op med postnummerlotteriet på sundhedsområdet, hvor man får én behandling i den ene kommune og et helt anden, hvis du bor i nabokommunen. 

Hvis vi skal knække kurven, komme uligheden til livs og skabe en bedre behandling af mennesker med kroniske sygdomme, er to ting afgørende.

Først og fremmest skal vi løse problemerne i det nære sundhedsvæsen. Vi skal indføre forpligtende standarder og sikre, at behandlingen og specialiseringen er lige så god her. Og kronikere skal ikke falde mellem to stole, når man går fra et system til et andet. 

For det andet skal vi sætte patienten i centrum og inddrage de mennesker, der har brug for indsatsen.

Hvis regeringens nye kronikerplan har øje for det, tror jeg på, at flere mennesker med handicap og kroniske sygdomme får en bedre behandling i systemet.