Lægemiddelvirksomhed: Sæt konkrete mål for kronikerbehandlingen

Hvordan skal en ny strategi løse kronikerproblemet?

Sådan spørger Altinget Sundhed i deres seneste temadebat. Det er et godt spørgsmål, og der er bragt mange relevante indlæg, der forsøger at give et svar i debatrækken. Der er imidlertid et element, jeg savner i debatten, som er helt centralt for, at vi kommer i mål, og det er en konkret målsætning. 

Vi har de nationale sundhedsmål, der årligt tager temperaturen på tilstanden i sundhedsvæsenet, men hvor mange “grønne lygter” skal lyse, før vi er i mål med kronikerindsatsen? Hvor mange kroniske patienter skal være i den rette behandling, før vi er tilfredse? Det har vi ingen målsætning for på kronikerområdet.

Klimamålsætningen har forpligtet

Klimaområdet har en drivkraft for politikudvikling, regulering og innovation. Vi skal reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Det er et tal, alle kender til. På samme vis skal en målsætning på kronikerområdet, der er forankret og vedtaget på regionalt og nationalt plan, være synlig og forpligtende.

Siden 2010 er antallet af danskere med kroniske sygdomme steget med 25 procent, og der er i dag mere end én million danskere med kroniske sygdomme. Det er et kæmpe samfundsproblem. Desværre ligger problemet ikke kun i hyppigheden, men også i at mange ikke får den behandling, de burde. Der er en social ulighed.

Tendensen er, at der kun er en mindre del af patienterne, der er diagnosticeret, og at en endnu mindre del er i den rette behandling. Der er endda stor forskel mellem de kroniske sygdomme, hvor eksempelvis osteoporose, KOL og forhøjet kolesterol har en diagnosticerings- og behandlingsgrad langt under andre diagnoser.

Inden for klimaområdet taler man ofte om “hockeystaven” i forventningen om, at teknologiske landvindinger vil gøre forskellen. Til forskel fra klimaområdet, hvor løsningerne til at løse problemerne endnu ikke er udviklet, så har vi allerede innovative sundhedsløsninger klar på kronikerområdet. Her er hockeystaven ikke noget fatamogama.

Vores forslag er at sætte et mål om, at 80 procent af borgere med kronisk sygdom er i den rette behandling i 2030.

Tore von Würden
Landechef, Amgen

Gode forslag i Altingets debat skal styrkes

Altinget Sundhed har skabt en spændende ramme for aktørers bud på en kommende indsats på kronikerområdet.

Omdrejningspunktet for arbejdet må og skal være den enkelte patient, som formanden for Danske Patienter, Klaus Lunding, har beskrevet. Sundhedsvæsenet er til for patienten. Punktum.

Klaus Lunding påpeger i sit indlæg i Altingets debat, at sundhedsprofessionelle, patienten og borgeren skal samarbejde om fremtidens behandling. Det sigte kan styrkes med den ambition, der ligger i en konkret målsætning. Vores forslag er at sætte et mål om, at 80 procent af borgere med kronisk sygdom er i den rette behandling i 2030. 

I det arbejde er det imidlertid vigtigt, at vi ikke forfalder til det, som DSAM-formand Bolette Friderichsen i sit indlæg kalder “pseudoarbejde”. Det er der ingen, som har interesse i. DSAM’s bud er at styrke den relationelle indsats mellem sundhedsprofessionelle og patienten – og ikke mindst at sikre relationskontinuiteten.

Det er godt, men jeg kan alligevel blive nervøs for, hvorvidt vi kan have tillid til, at uligheden i sundhed reduceres over hele landet og uagtet patientens postnummer, uden at vi arbejder med dokumentation, forløbsprogrammer, kvalitetsstandarder og målsætninger. Men jeg er klar på at blive klogere.

Sundhedsklynger og databrug kræver målsætning

PLO-næstformand Karin Zimmer peger i sit indlæg på, at de 21 nye sundhedsklynger “kan blive motoren, der driver det samlede sundhedsvæsen i den rigtige retning og sikrer et løft af kronikerbehandlingen”. Det er jeg helt enig i.

Hun tilføjer: “Men hvis de skal lykkes, kræver det ressourcer og politisk styring”. Denne politiske styring vil have gavn af en retning, der er kendt af borgere, patienter og beslutningstagere. Den skal være bundet op på en målsætning. Det kan sætte gang i motoren i de nye sundhedsklynger.

Det er på tide, at vi tager samme medicin på kronikerområdet som på klimaområdet og sætter et ambitiøst, men også realistisk, mål.

Tore von Würden
Landechef, Amgen

I den konkrete ende af indlæg i Altingets debat, er der også Katrine Abildtrup Nielsens opråb om adgang til socioøkonomiske data for at forstå patienten bedre. Som afdelingsleder for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram er hun sammen med Dansk Erhverv, Danske Patienter og Karin Friis Bach (R) fra Danske Regioner fortaler for mere data til at understøtte behandlingen.

Som Karin Friis Bach skriver i sit indlæg, ville vi “have bedre muligheder for at videreudvikle helhedsorienterede behandlingstilbud til mennesker med kronisk sygdom, hvis vi kunne supplere aktivitets- og kvalitetsdata med data om socioøkonomiske forhold”. Katrine Abildtrup Nielsen mener, at data alene skaber fokus. Men uden mål er vi måske lige vidt. Det er den eksplicitte målsætning, der gør underværker.

Det er på tide, at vi tager samme medicin på kronikerområdet som på klimaområdet og sætter et ambitiøst, men også realistisk, mål om, at 80 procent af danske kronikere skal være den i rette behandling i 2030. Det skylder vi danskerne. Lad os skrive målsætningen ind i den kommende sundhedsaftale.