Diabetesforeningen: Vi risikerer, at sundhedsvæsnet om en årrække bliver irrelevant for patienterne

Et gammelt afrikansk ordsprog lyder, at når elefanterne slås, så bliver græsset trådt ned.  

Det er cirka samme scenarie, jeg ser udspille sig i den igangværende sundhedsdebat, nu hvor vi står på tærsklen til, at regeringen præsenterer sit bud på en sundhedsreform.  

De centrale sundhedsaktører har afleveret deres høringssvar og hver især forsøgt at sætte sit eget sejl først. Men de giver ikke bare sådan op i kampen for at stadfæste deres position i det nye sundhedslandskab.  

I debatspalterne – også her i Altinget Sundhed – har der især været fokus på én ting; struktur, struktur, struktur.  

Det har handlet om klynger og kædeansvar. Om centralisering af sundhedsvæsnet. Om kommuners rolle. Om ansvaret skal ligge hos regionerne eller almen praksis. Alt sammen store og vigtige diskussioner – for dem, der fører pennen.   

Patienterne glemmes 

Alt for sjældent handler det om patienterne, og hvordan grænsedragningerne vil påvirke dem.  

Omvendt bliver de trådt ned i giganternes kamp om magten, præcis ligesom græsset under elefanternes fødder.

Vi kigger ind i en stille sundhedskatastrofe, hvor antallet af danskere med en af de store kroniske sygdomme, herunder diabetes, KOL og gigt, vil være i kraftig stigning.

Claus Richter
Formand, Diabetesforeningen

I Diabetesforeningen ser vi en bekymrende skævvridning i debatten og kommer derfor med en opsang:  

Husk patienterne. De må og skal være vores fælles omdrejningspunkt. 

Hvis ikke vi skriver os det bag øret, risikerer vi kun at varetage systemets og ikke patienternes interesser, og at sundhedsvæsnet om en årrække bliver irrelevant for patienterne. Og så er arbejdet med den nye sundhedsreform blot skønne spildte kræfter.

Det vil være en fadæse.  

Antallet af syge kan stige 

For vi kigger ind i en stille sundhedskatastrofe, hvor antallet af danskere med en af de store kroniske sygdomme, herunder diabetes, KOL og gigt, vil være i kraftig stigning.  

Fremskrivninger viser bland andet., at mindst 420.000 danskere lever med i type 2-diabetes i 2030.  

Det er netop nogle af de mennesker, vi skal indrette sundhedsvæsnet efter.  

Patienternes – og dermed også vælgernes – ve og vel skal drive beslutningerne på Christiansborg, så patienterne kan vide sig sikre på at få den bedst mulige behandling, uanset hvor i landet de bor, og uanset hvilken sygdom de kæmper med.