Drenge mister retten til HPV-vaccine i ny finanslov

Næste års finanslov efterlader et hul i HPV-vaccinationsprogrammet for drenge. Partierne bag aftalen har valgt ikke at videreføre en ordning til de drenge, der på nuværende tidspunkt er i alderen 14 eller 15 år. 

Det ærgrer Kræftens Bekæmpelse, der længe har kæmpet for at få udvidet tilbuddet til alle drenge op til 18 år.

"Det er svært at se, hvad begrundelsen skulle være for ikke at redde unge mennesker fra at få en kræftsygdom senere i livet. Jeg forstår det ikke. Det er ikke bedømt på faglighed, men en ren politisk beslutning," siger overlæge og projektleder Janne Villemoes Bigaard.

HPV-vaccinen er bevist effektiv mod eksempelvis analkræft og kønsvorter og skal helst gives inden den seksuelle debut. Drenge født den 1. juli 2007 eller senere kan stadig få HPV-vaccinen gratis. Hvis de er født den 31. juni 2007 eller før, kan de ikke.

Det betyder, at en stor gruppe af vaccinekandidater i alderen 14 år og op ikke tilbydes vaccinen. Piger kan få vaccinen gratis uanset fødselstidspunkt, så længe de ikke er fyldt 18 år.

Indtil 31. december eksisterer der to såkaldte catch up-programmer for drenge og unge mænd. Det er disse programmer, der stopper, da der ikke blev fundet finansiering til at videreføre dem i de netop overståede finanslovsforhandlinger.

Findes der ikke en eneste sundhedsfaglig begrundelse for at stoppe programmerne?

"Nej, det handler udelukkende om pengene, tænker jeg," siger overlægen.

Det ekstra program for 14-15-årige drenge stoppes samtidig med et andet program, der gav unge mænd, der har sex med mænd, muligheden for en gratis vaccine. Denne gruppe er særligt i risikogruppen for sygdomme, der kan forebygges med HPV-vaccinen. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal drenge mellem 15 og 18 ikke tilbydes forebyggelse for kræft?

Hvad koster et drengeliv?

Det er altså ifølge Janne Villemoes Bigaard kun økonomien, der dikterer, om drengene skal beskyttes mod kræft og kønsvorter. Hun anerkender, at det er et større beløb, der skal til, samt at der også er mange andre sundhedsområder, der mangler midler.

Men hvad ville det egentligt koste at sikre alle? 

"Vi regnede ud, at hvis vi fra start havde givet alle drenge op til 18 år tilbuddet, så havde det kostet i omegnen af 180 millioner kroner. Det er jo mange penge, nu og her," siger Janne Villemoes Bigaard.

Er det billigere at behandle de kræfttilfælde, som kunne undgås blandt drengene, end at give selve vaccinen?

"Det har man regnet på. Det koster cirka 55.000 kroner per kvalitetsjusteret leveår at tilbyde vaccinen. Det er ret billigt, også i forhold til andre forebyggelsesprogrammer, og det er, når man kun medregner effekten af kønsvorter og analkræft." 

Der er nemlig god grund til at tro, at vaccinen også beskytter mod andre HPV-relaterede kræftsygdomme, forklarer Janne Villemoes Bigaard:

"Som læge vil jeg sige, at det ville være yderst mærkeligt, hvis vaccinen kun virker mod HPV nogen steder i kroppen."

Hvis beskyttelsen mod disse sygdomme medregnes, er prisen på et kvalitetsjusteret leveår kun cirka 33.000 kroner. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er omkostningseffektivt, uanset hvilket af de to tal, der regnes med. 

Hvis overlægen skal give et bud på, hvad det i dag ville koste at sikre hele gruppen af drenge op til 18 år, er det desuden billigere end først antaget. Nogle årgange er nemlig fyldt 18 år i mellemtiden, og andre har haft en periode med et gratis tilbud i form af et catch up-program.

Derfor er der tale om en mere overkommelig investering, mener Janne Villemoes Bigaard:

"Det er nemt at sidde her og sige, at politikerne skal bruge flere penge. De har dog lige givet en milliard kroner til dele af sundhedsvæsenet. Men et gratis vaccinationstilbud til drengene er småpenge i den sammenhæng."

Det er usundt at være fattig 

Hvis man ikke er dækket af vaccinationsprogrammet, koster det op til 4.500 kroner for en fuld vaccination.

"Vaccinationsregisteret viser, at når forældrene selv skal betale, er det maximalt 15 procent af en årgang, der bliver vaccineret. Går vi flere år tilbage, er vi nede på 2 procent. På det tidspunkt var det primært sundhedsprofessionelle, som fik vaccineret deres børn," siger Janni Villemoes Bigaard. 

Når en vaccination koster så meget, er det indlysende, at store dele af gruppen ikke får den ved forældrebetaling.

Janne Villemoes Bigaard
Overlæge og projektleder ved Kræftens Bekæmpelse

Vaccinationsraten i de årgange, der nyder de samme rettigheder som pigerne, ligger på 90 procent.

"De, der vælger det fra, gør det oftest, fordi de ikke har råd," siger hun og fortsætter:

"Når en vaccination koster så meget, er det indlysende, at store dele af gruppen ikke får den ved forældrebetaling. Der er i forvejen stor social ulighed i, hvem der får stikket."

Overlægen sender dermed en advarsel til politikerne om, at deres politik vil få konsekvenser på den lange bane:

"Vi kommer nok om en årrække til at se en del kræfttilfælde, hvor vi kan sige: 'hov, det kunne du have undgået med en HPV-vaccine', hvor svaret kunne være: 'den havde mine forældre ikke råd til'. Hvordan vil vi forholde os til det som samfund?"

Aftalepartierne og ministeren har fået mulighed for at udtale sig.