Forsker modtager Novo Nordisk Prisen 2021 for at bane vejen for nye behandlinger af hjernesygdomme
Professor Marco Prinz modtager Novo Nordisk Prisen 2021 for sin forskning i celler og centralnervesystemet, der har dannet grundlaget for nye koncepter indenfor diagnostik og behandling af hjernesygdomme som multipel sklerose og Alzheimers sygdom.
![Ghita Nidam Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5291-ghita-nidam-moeller-2-48.jpg)
Ghita Nidam Møller
RedaktionsassistentHjernen har sit eget immunsystem, hvor såkaldte mikroglia-celler spiller en hovedrolle i forhold til at overvåge og forsvare hjernen.
Den rolle har den tyske professor Marco Prinz forsket i gennem sin karriere og fundet nye vidtgående funktioner, som kan bane vejen for diagnostisk og behandling af sygdomme i hjernen.
Marco Prinz bliver som følge af sine resultater hædret med "Novo Nordisk Prisen 2021" og modtager med prisen fem millioner kroner, oplyser Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.