Forskere bag nyt studie: Dårlig trivsel påvirker borgernes adgang til praktiserende læger

Borgere med lav trivsel modtager færre ydelser hos deres praktiserende læge sammenlignet med dem, der føler sig godt tilpas. Dårlig trivsel er dermed en endnu større barriere for dem, der allerede har dårlig sundhed, skriver tre forskere fra SDU på baggrund af nyt studie.

Jo højere trivsel, desto flere ydelser modtager borgeren hos den praktiserende læge. Det betyder, at der er brug for større forståelse af, hvem der er i særlig risiko for ikke at efterspørge den hjælp, de har brug for, skriver Maiken Skovrider Aaskoven, Trine Kjær og Dorte Gyrd-Hansen. — Jo højere trivsel, desto flere ydelser modtager borgeren hos den praktiserende læge. Det betyder, at der er brug for større forståelse af, hvem der er i særlig risiko for ikke at efterspørge den hjælp, de har brug for, skriver Maiken Skovrider Aaskoven, Trine Kjær og Dorte Gyrd-Hansen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Maiken Skovrider Aaskoven, Trine Kjær og Dorte Gyrd-Hansen

Forskere ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sundhedsdebatten er spørgsmålet om (social) ulighed i sundhed blevet et centralt emne, der kræver øget opmærksomhed og handling.

For at sikre lighed i sundhed er et vigtig parameter, at man sikrer lige adgang til sundhedsvæsenet.

Kontakten med sundhedsvæsenet er afgørende, når man er syg og har behov for hjælp. Men det er den syge selv, der skal tage initiativet til at kontakte den praktiserende læge.

Der kan derfor være mange årsager til, at ulighed i adgang kan opstå. Der kan være for langt til den nærmeste praktiserende læge eller specialist, men årsagen kan også være hos patienten selv.

Borgere med lavere trivsel modtager generelt færre ydelser sammenlignet med dem, der føler sig godt tilpas.
Maiken Skovrider Aaskoven, Trine Kjær og Dorte Gyrd-Hansen
Forskere ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, SDU

Der kan være personlige forhold som uddannelse og indkomst, der kan gøre det svært at komme til lægen og påvirke adgangen. Men er der andre vigtige faktorer, vi skal se på?

Barriere for at kontakte sundhedsvæsenet

Der er i øjeblikket et stigende fokus på befolkningens trivsel (wellbeing på engelsk) som en vigtig national målsætning. Spørgsmålet er, om god trivsel også kan fremme andre målsætninger, såsom øget adgang til sundhedsydelser?

Eller omvendt: Kan dårlig trivsel være medvirkende til dårligere sundhed, fordi dårlig trivsel i sig selv kan gøre det sværere at have overskud til at banke på døren hos lægen?

Vores svar er ja. Trivsel synes at påvirke borgernes evne til at tage kontakt med sundhedsvæsenet.

Vi finder dette adfærdsmønster i et nyligt publiceret studie blandt danskere i alderen 50-80 år.

Fra spørgeskema har vi data om borgernes trivsel og sundhedstilstand, mens vi fra registrene har oplysninger om borgernes brug af sundhedsydelser hos praktiserende læger samt deres sociodemografiske karakteristika såsom køn, alder og uddannelse.

Læs også

Jane Mylenberg: Vi har brug for et sundhedsvæsen med et menneskeligt ansigt

Kommentar

Vi undersøger, om trivsel har en negativ eller positiv påvirkning på antallet af ydelser ved praktiserende læge. Derudover undersøger vi, om sammenhængen mellem trivsel og sundhedsydelser varierer afhængigt af sundhedstilstand.

Resultaterne fra artiklen peger på en interessant observation: Jo højere trivsel, desto flere ydelser modtager borgeren hos den praktiserende læge. Dette vel at mærke for borgere med samme sundhedstilstand.

Borgere med lavere trivsel modtager generelt færre ydelser sammenlignet med dem, der føler sig godt tilpas.

Dette tyder på, at trivsel kan udgøre en barriere for at opsøge sin praktiserende læge.

Trivselsmåling hos de mest sårbare

Resultaterne viser også, at denne sammenhæng er mest udtalt blandt borgere med lav sundhedstilstand og dermed, at lav trivsel udgør en endnu større barriere for dem, der allerede har dårlig sundhed. Illustrationen i denne artikel viser det.

Disse sammenhænge er til stede, selv når vi tager højde for køn, alder, etnicitet, uddannelse, indkomst, og om borgeren har børn og bor alene.

Et væsentligt budskab må derfor være, at der er brug for større forståelse af, hvem der er i særlig risiko for ikke at efterspørge den hjælp, de har brug for.
Maiken Skovrider Aaskoven, Trine Kjær og Dorte Gyrd-Hansen
Forskere ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, SDU

Ifølge vores analyser synes borgere med dårlig sundhed og lav trivsel at være i særlig risiko for at modtage et utilstrækkeligt antal ydelser hos den praktiserende læge.

Dette understreger, at der kan være behov for en mere proaktiv og støttende tilgang til denne sårbare gruppe.

Der er en grundlæggende udfordring i, at det er borgernes ansvar at søge hjælp hos deres praktiserende læge – og især hvis dem med størst behov har sværere ved at søge hjælpen.

Et væsentligt budskab må derfor være, at der er brug for større forståelse af, hvem der er i særlig risiko for ikke at efterspørge den hjælp, de har brug for.

Desuden er der brug for en mere opsøgende indsats overfor disse borgere.

Trivselsmåling kan måske være et redskab til at identificere borgere, der skal have særlig opmærksomhed, hvis vi skal lykkes med at sikre lighed i adgang til sundhedsydelser og lighed i sundhed.

Politik har aldrig været vigtigere