KL: Gratis psykologhjælp skal ligge i kommunerne
DEBAT: Kommunerne oplever flere børn og unge, der mistrives og har psykiske diagnoser. Vi skal have mere viden som grundlag for stærkere forebyggelse, skriver formanden for KL's socialudvalg.
Af Thomas Adelskov (S)
Formand, KL's socialudvalg, og borgmester, Odsherred Kommune
Det er stærkt bekymrende, at flere og flere børn og unge får en diagnose. Samtidig oplever vi i kommunerne også, at flere og flere børn mistrives psykisk, uden at de har fået en reel diagnose.
Vi ved desværre for lidt om årsagerne til denne udvikling. Det vil alt andet lige være lettere at gribe de unge og tilrettelægge en hverdag for det enkelte barn og familien, hvis vi ved mere om, hvad der forårsager, at så mange børn og unge ender i en psykisk sårbar situation.
Derfor er vi nødt til at have langt mere forskning på området, som kan hjælpe i hverdagen, og som kan give et svar på årsagerne, så vi i kommunerne kan sætte ind og hjælpe de unge.
Desværre ser vi, at kommunerne ofte bliver kritiseret, hvis ikke alle har de samme tilbud på hylderne – uanset om der reelt er behov for dem eller ej.
Thomas Adelskov (S)
Formand, KL's socialudvalg, og borgmester, Odsherred Kommune
Der findes rigtig mange værktøjer i den kommunale værktøjskasse, så det handler simpelthen om at blive skarpere til at finde den rette løsning for det enkelte barn – og at finde den i tide.
Samtidig kan mere viden også hjælpe barnets forældre og klæde dem endnu bedre på i deres forebyggende og støttende arbejde med barnet.
Har ikke de samme tilbud på hylderne
Der er rigtig mange parter og interessenter, som udvikler nye indsatser og værktøjer til børn og unge i psykisk mistrivsel, og som ligeledes har en mening om, hvordan kommunerne bør og skal arbejde i de her sager.
Det er faktisk lidt af en gave, at der er så mange gode intentioner, og at der er en lyst og et incitament til at udvikle og afprøve nye indsatser til børn og unge med psykiske udfordringer. Kommunerne deltager også i at afprøve og implementere rigtig mange af dem.
Desværre ser vi, at kommunerne ofte bliver kritiseret, hvis alle ikke har de samme tilbud på hylderne – uanset om der reelt er behov for dem eller ej.
Det er vigtigt at understrege, at indsatserne skal give mening, skabe resultater, tilbydes efter barnets egne behov og inkludere alle aktører, der er omkring barnet.
Gratis psykologhjælp bør ligge i kommunerne
I kommunerne ønsker vi os at kunne anvende psykologhjælp mere fleksibelt og tættere på børnene.
Regeringens forslag om gratis psykologhjælp bør ligge kommunerne, da det er os, der har den tætte kontakt til barnet og dets forældre og på den måde bedre kan sætte ind og tilpasse hjælpen til den enkeltes behov.
Der skal være plads til det gode børneliv og det gode teenageliv, når barnet starter på en ungdomsuddannelse. Der skal være plads til leg og til fællesskab. I dag stilles der mange krav til børn og unge, og mange har derfor brug for en udstrakt hånd.
I kommunerne er vi helt tæt på børnene og deres familier i hverdagen og kan om nogen være den udstrakte hånd. En psykologordning vil fungere bedst, hvis den foregår i nærmiljøet – tæt på børn, forældre, institutioner og skoler.
Viden og kompetencer skal samles
Kommunerne kan dog ikke klare det alene. Der skal mange flere spillere på banen i kommunerne, hvis vi skal forebygge psykisk mistrivsel og få inkluderet de børn, som allerede slås med psykiske udfordringer.
Viden og kompetencer skal samles og målrettes i det forebyggende arbejde. Dialog er forebyggelsens vigtigste værktøj. Vi har simpelthen ikke råd til ikke at styrke den forebyggende indsats.
Derfor inviterer KL en række relevante parter til dialog i maj 2020 med henblik på at sætte fælles retning for, hvordan vi fremover kan forebygge psykisk mistrivsel blandt børn og unge.
Temadebat: Skal børne- og ungepsykiatrien nytænkes efter massiv patientvækst?
Hvert år havner flere børn og unge i psykiatrien.
Henvises der for mange eller for tidligt til psykiatrien? Hvordan sikrer vi effektive forebyggelsestilbud i det nære sundhedsvæsen? Og er der brug for strukturelle ændringer i de regionale behandlingstilbud?
Altinget giver i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, om de vil nytænke børne- og ungepsykiatrien.
Her er aktørerne:
- Anders Kühnau (S), regionsrådsformand, Region Midtjylland
- Anne Marie Råberg Christensen, formand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
- Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
- Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykologforening
- Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og psykiatriordfører
- Knud Aarup, landsformand, Bedre Psykiatri
- Nina Staal, klinikchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
- Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
- Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden
- Thomas Adelskov (S), formand, KL's socialudvalg, og borgmester, Odsherred Kommune
- Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden
- Trine Torp (SF), medlem af Folketinget og psykiatriordfører.
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].