Lægemangel i Grønland: Derfor forlod Henriette Kahn jobbet efter 13 måneder

Fastholdelse er et problem

Henriette Kahn er et levende eksempel på et af de herskende problemer i det Grønlandske sundhedsvæsen. For få kommer og bliver. Eller som man siger på fagsprog: Der er problemer med fastholdelse og rekruttering.

En såkaldt betænkning fra den grønlandske sundhedskommission fra i år beskriver problemet som vedvarende, antageligt voksende og i øjeblikket kritisk.   

Kun godt halvdelen - 56 procent - af de ansatte i det grønlandske sundhedsvæsen er fastansatte på fuld tid. Resten er vikarer eller arbejder på deltid.

Herhjemme er 79 procent fuldtidsansatte og de resterende 21 procent deltid, viser tal fra Danmark Statistik fra 2021.

Så forskellen til Danmark er stor, selvom der også i Danmark tales om problemer med at skaffe hænder.

Selvom der i Grønland løbende har været opmærksomhed på problemet – senest med en strategi fra 2019 – føler Henriette Kahn ikke, at nogen forsøgte at holde på hende. 

”Jeg var fastansat, men det var som om, ingen forstod, at jeg rent faktisk havde tænkt mig at vie de sidste 10 år af mit arbejdsliv til Grønland,” siger Henriette Kahn og fortsætter:

”Måske har man den antagelse, at alle kommer i tre måneder, og så er væk igen. Derfor blev jeg ikke rigtig set. Der er sjældent opfølgningssamtaler, opmærksomhed på min faglige udvikling og du bliver nærmest ikke spurgt, om der er noget, jeg ville have kursus i.”

Lægemangel kan mærkes

Mens det er svært at fastholde læger, peger både Henriette Kahn og Sundhedskommissionens betænkning også på store problemer med at rekruttere uddannede læger uden for Nuuk, og det smitter af på arbejdet.

Lægemangelen lægger ekstra byrder på det fastansatte sundhedspersonale, da de ofte må arbejde i højere tempo og være mere tilgængelige end normalt. En krævende kombination, der dræner energien, mener Henriette Kahn.

”Du skal have tid til hver enkelt patient, og det er vanskeligt at leve op til, hvis der er en masse arbejde lagt på dig hele tiden,” siger hun. 

Man kan ikke give op, for så går det ud over ens kolleger. Man bliver udmattet

Henritte Kahn
Læge

Henriette Kahn fremhæver, at det var svært at sige fra overfor de mange opgaver, fordi det vil gå ud over patienter og kollegaer. Det høje forbrug af vikarer gør nemlig, at patienterne ikke får kontinuitet i behandlingen.

”Man kan ikke give op, for så går det ud over ens kolleger. Man bliver udmattet,” siger hun.

Ikke et job for alle

Samtidig påpeger Henriette Kahn, at det grønlandske sundhedsvæsen ikke er en arbejdsplads, der er egnet for alle. Så snart du kommer væk fra landshospitalet i Nuuk, er der nemlig ikke samme vifte af specialiserede afdelinger, og derfor skal du varetage mange forskellige opgaver – også selvom det falder uden for ens kompetenceområde.

Oveni det sætter sociale udfordringer i Grønland som en høj selvmordsrate, problemer med alkohol og seksuelle overgreb også sit præg på arbejdet som læge i Grønland, mener Henriette Kahn.

”Der sker jo dramatiske ting i Grønland med selvmord, drab, vold, stoffer, børnemishandling og incest. Så det er jo en ganske voldsomme ting du står med. Det kræver hår på brystet, og mange knækker og rejser hjem,” påpeger hun. 

Grundet den manglende specialisering i yderregionerne i Grønland er der behov for et tæt samarbejde på tværs af yderregionerne og landshospitalet i Nuuk, så de lokale læger kan få faglig sparring fra specialister i Nuuk, når patienter kommer med komplekse eller specialiserede behov. Det kan blandt andet foregå via telefon eller over videolink. 

Men det var ikke altid, at sådan et opkald endte med at være særligt brugbart, oplevede Henriette Kahn.

”Når jeg midt om natten måtte ringe til nogle af specialisterne, hvis kompetencer rakte over mine egne, kunne jeg risikere at få et sarkastisk eller frækt svar. Det tilføjer et yderligere hårdt lag på vores allerede udfordrende arbejde,” siger Henriette Kahn, og uddyber:

”Det gør, at man går med en vis frygt, når man arbejder, som er ubehagelig. Man føler, at man er på dybt vand.”  

Hvad bringer fremtiden

Når man spørger Henriette Kahn, hvad der kunne have holdt hende på Grønland, er svaret klart. Hun peger på den øverste ledelse i Nuuk, som hun mener, bør have større omsorg for ansatte i fjerne områder.

”Jeg snakker ikke om, at man skal pleases i sit privatliv men snarere om at skabe en følelse af, at man arbejder i team med ledelsen,” siger Henriette Kahn.

Foruden følelsen af en manglende forbindelse mellem medarbejdere og ledelse nævner Henriette Kahn også en bekymrende stilstand i faglig udvikling. Hun påpeger, at den hyppige udskiftning af personale har resulteret i, at ledelsen er tilbageholdende med at investere i udvikling af kompetencer og viden, idet de forventer, medarbejdere forsvinder igen.

Til trods for de åbenlyse udfordringer inden for sundhedssystemet har Henriette stadig en vis beundring for et system, der ihærdigt stræber efter at tjene alle grønlændere, selvom det kommer med en høj pris.

”Jeg synes, det er dybt fascinerende, at man faktisk kan klare sundhedsvæsenet, under de betingelser der er med begrænset personale og få ressourcer. Men det koster for den fagperson, der står i det,” siger Henriette Kahn.