Medicoindustrien og Dansk Erhverv: Sundhedsvæsenet skal lade sig inspirere af grønne indkøb

Der skal fra politiske hånd skabes bedre rammer for indkøb og skaleringer af innovative løsninger i sundhedsvæsnet. Medicoindustrien og Dansk Erhverv har tre forslag til, hvordan det kan lade sige gøre.

Et af forslagene lægger op til, at man skal drage inspiration fra de grønne offentlige indkøb. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lene Laursen

Vicedirektør, Medicoindustrien

Katrina Feilberg Schouenborg

branchedirektør, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et af de varmeste emner i sundhedspolitik lige nu er, hvordan vi kan bruge arbejdskraftsbesparende teknologi, herunder digitale sundhedsløsninger, til at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Dansk Erhverv og Medicoindustrien peger på tre områder, hvor man politisk bør skabe bedre rammer for indkøb og skalering af eksisterende teknologi i sundhedsvæsenet.

Det er vigtigt at pointere, at hvis vi skal bruge de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet bedst muligt, skal sundhedsvæsenet ikke opfinde morgendagens sundhedsløsninger selv. Oftest findes løsningerne nemlig allerede på markedet.

Sundhedsvæsenet bør derfor have langt mere fokus på et bæredygtigt sundhedsvæsen med værdibaserede indkøb
Lene Laursen og Katrina Feilberg
Vicedirektør, Medicoindustrien og branchedirektør, Sundhed & Life Science, Dansk Erhverv

Det offentlige sundhedsvæsens vigtigste opgave i denne sammenhæng er derfor, som aftager af sundhedsteknologi, at skabe de bedste rammer for implementering og skalering af innovative løsninger.

Sundhedsvæsenet bør derfor have langt mere fokus på et bæredygtigt sundhedsvæsen med værdibaserede indkøb og skalering af eksisterende teknologi.

Nye incitamentsstrukturer

Som det er i dag, er der ikke stærke nok incitamenter i sundhedsvæsenet til at indkøbe værdibaseret.

Når valget står mellem pris og kvalitet, er det stort set altid prisen, der er udfaldsgivende. Og det er ikke så mærkeligt, for regionerne har ringe incitament og endnu ringere rammer til at købe innovativ teknologi.

Også selvom de produkter har afledte positive effekter, såsom at være arbejdskraftsbesparende eller sikre bedre livskvalitet for borgeren – og dermed på sigt kan medføre besparelser andre steder i sundhedsvæsenet.

Nu hvor strukturen i sundhedsvæsenet alligevel er til overvejelse, er der behov for, at vi skaber stærkere incitamentsstrukturer for værdibaseret indkøb og skalering af teknologi.

Læs også

Sophie Løhde udpeger medlemmer af nyt Nævn for Sundhedsapps

Navnenyt

Tre konkrete forslag

Det kræver, at man politisk lægger hånden på kogepladen og indgår forpligtende politiske aftaler mellem sundhedsvæsenets parter.

Dansk Erhverv og Medicoindustrien peger på tre forslag, som skal styrke værdibaseret indkøb og skaleringen af eksisterende løsninger i sundhedsvæsenet.

Inspiration fra grønne indkøb

På ganske få år er grønne indkøb i det offentlige gået fra at være en teoretisk idé, til i høj grad at være implementeret i kommuner og regioner.

Der er foretaget et massivt kompetence- og ressourceløft i indkøbsafdelingerne, og der er allerede nu mange udbuds- og indkøbsprocesser, hvor grønne krav er en del af de parametre, man bedømmer de indkøbte løsninger på.

I 2020 udgav Finansministeriet en strategi for grønne indkøb i den offentlige sektor med konkrete initiativer og krav til fremtidige offentlige indkøb.

Ambitionerne for grønne indkøb er efterfølgende afspejlet i økonomiaftaler med kommuner og regioner, hvor der også er bundet økonomi op på kravene.

Denne politiske forpligtelse kan man med fordel lade sig inspirere af, når det kommer til værdibaseret indløb og skalering af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

Budgetterne skal muliggøre langsigtede investeringer

Når regionerne i dag opererer med etårige budgetter og et økonomisk råderum til indkøbsopgaven, som bliver beskåret hvert år i økonomiaftalen, er det ikke svært at forstå, at man som regional indkøbsafdeling træffer den ”lette beslutning” og køber ind, som man plejer.

Men det er en dårlig aftale på sigt, både for samfundsøkonomien og for sundheden, for vi går glip af de potentielle gevinster der er ved at investere mere langsigtet.

Der er dels behov for økonomisk at understøtte omstillingen af indkøb, og dels at udbrede brugen af risikodeling, når der købes ind.

Læs også

Sparekrav og sundhedsreform kaster styrelsernes fremtid op i luften

Analyse

Leverandørerne kan og skal nemlig være med til at tage ansvar for den nødvendige omstilling. Samtidig bør der afsættes midler til at videreudvikle modellen for værdibaserede indkøb, der blev igangsat med den seneste life science-strategi.

Den er en vej til at muliggøre indkøb af værdibaserede løsninger i et stramt og kortsigtet indkøbsbudget.

Kompetenceløft i indkøbsafdelingerne

Derudover er der behov for et massivt kompetenceløft i indkøbsafdelingerne.

Der er behov for at udvide kompetencerne til at tænke bæredygtighed i bredere forstand. Bæredygtighed er både klimahensyn, men også værdien for patienterne og samfundet.

På den måde har værdibaseret indkøb flere bundlinjer.

Derudover er det, for ny teknologi, ekstremt vigtigt med en stærk forankring i klinikken og et udgangspunkt i den evidenskultur, som er bærende for sundhedsvæsenet.

Med inspiration fra det grønne område, kan man eksempelvis udpege ambassadører for skalering af ny teknologi i indkøbsafdelinger såvel som i klinikken.

I Medicoindustrien og Dansk Erhverv opfordrer vi til, at man indtænker ovenstående anbefalinger i en sundhedsreform.

Politik har aldrig været vigtigere