Mere magt til politikerne: Her er forskellene på den nye og gamle epidemilov

3. Hvad er de mest væsentlige ændringer i denne nye epidemilov i forhold til den midlertidige epidemilov, vi har haft i det seneste år under corona?

”Den væsentligste ændring er, at Folketinget får bedre muligheder for at udøve parlamentarisk kontrol med regeringen. Med den midlertidige hastelov fik sundhedsministeren mulighed for administrativt at udmønte forskellige tiltag ved brug af bemyndigelsesbestemmelser, altså uden at skulle forbi Folketinget. Den nye epidemilov betyder, at tiltagene nu skal forbi et folketingsudvalg, før ministeren kan udmønte dem.

Udvalget får også adgang til rådgivningen fra eksperterne i en ny national epidemikommission, så det er tydeligt, om et tiltag anbefales af sundhedsmyndighederne eller ej. Desuden sættes der en automatisk tidsbegrænsning på alle tiltag, så Folketinget skal spørges igen, hvis regeringen for eksempel vil forlænge restriktioner ud over fire uger."

4. Der har været debat om og kritik af både indholdet og processen. Hvad har været mest kontroversielt, når det gælder indholdet af loven?

”I den brede offentlighed har debatten handlet meget om mulighederne for tvangsbehandling og tvangsvaccination. Tvangsvaccination er nu taget helt ud af loven, og tvangsbehandling var også en del af den gamle epidemilov.

Der er til gengæld nogle nye muligheder for overvågning og registrering, som er kontroversielle i forhold til vores normale normer for indsamling og opbevaring af persondata – og det er noget af det, der har været diskuteret.

I det hele taget handler debatten om, hvordan man finder den rette balance, så en regering har mulighed for effektivt at bekæmpe en epidemi, men samtidig ikke kan indskrænke borgernes rettigheder ud over det nødvendige. I aktørernes høringssvar har det også fyldt meget, at sundhedsfagligheden ikke fylder så meget i den nye lov.”

5. Hvad har kritikken gået på, når det gælder processen?

”Processen har udefra set været rodet. For eksempel kom regeringen først med et helt andet udspil til en epidemilov, som de måtte droppe igen, da ingen ville stemme for. Lige inden jul kunne Magnus Heunicke (S) så lande en aftale, men uden at det nye lovforslag havde været i høring. Det har betydet, at der er kommet over 60 ændringsforslag her i februar, mens man har været under stort tidspres for at nå at vedtage loven inden 1. marts.

Samtidig har regeringen først i sidste uge – altså få dage før 3. behandlingen - oversendt 1.375 siders dokumenter til de øvrige partier. De indeholder blandt andet Sundhedsstyrelsens kritiske bemærkninger fra en præhøring i efteråret. Det har fået nogle kommentatorer og ordførere til at spekulere over, om regeringen bevidst har undladt at dele vigtig information med de øvrige partier.”