Minister leverede den "mest betydningsfulde tale", hun nogensinde havde holdt, da den fri abort blev hyldet på Christiansborg
Ligestillingsministeren havde medbragt en nyhed, da 50-året for fri abort i Danmark blev markeret på en konference på Christiansborg. Abort er ikke længere det store politiske stridspunkt, men det er nu vigtigt at få mændene med i debatten, lød det på konferencen.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/270263/110697.jpg)
![Peter Ingemann Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5388-peter-ingemann-nielsen-2-48.jpg)
Peter Ingemann Nielsen
JournalistFor 50 år siden var Folketinget splittet. I dag er retten til fri abort ikke længere en kampplads, der deler vandene.
Alligevel formåede ligestillingsministeren at skabe debat, da hun gik på talerstolen til en konference i Landstingssalen på Christiansborg, som markerede 50-årsjubilæet for fri abort i Danmark.
Minister Marie Bjerre (V) ankom til konferencen med en nyhed i hånden: Regeringen vil sænke aldersgrænsen for fri abort uden forældre samtykke fra 18 år til 15 år.