Redaktørerne guider: Det holder vi særligt øje med i midterregeringens første år

Nyt år, ny regering. Og endda en helt anden type regering, end vi er vant til. Se her, hvad redaktørerne for Altingets forskellige nichemedier er særligt spændt på at få svar på i SVM-regeringens første år:

Arbejdsmarked

Af Jakob Krarup Bjerregaard, vikarierende redaktør, Altinget Arbejdsmarked

"Øverst på beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) bord ligger forslaget om at sløjfe store bededag som helligdag, og det bliver i første omgang klart mest interessant at holde øje med, hvor stor bølgegang det skaber.

Ikke alene er forslaget særdeles upopulært i fagbevægelsen og blandt de fleste politiske partier på Christiansborg – det ser også ud til at vanskeliggøre de netop indledte overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Lykkes det ikke for regeringen at skabe ro om forhandlingerne, kan det øge risikoen for en storkonflikt, som i sidste ende også kan blive et anliggende for Ane Halsboe-Jørgensen.

Desuden venter både kommuner, fagforbund og arbejdsgivere på konkret information fra regeringen, der har varslet, at jobcentrene skal afskaffes, og at der skal spares et milliardbeløb på beskæftigelsesindsatsen. SVM-regeringen har endnu til gode at anvise, hvad der skal komme i stedet for jobcentrene, så det venter vi spændt på."

Arktis

Af Andreas Krog, redaktør, Altinget Arktis

"Ved årsskiftet har Kongeriget Danmark været uden en arktisk strategi i to år. Det er nationen ikke gået under af. Men 2023 skulle gerne blive året, hvor Grønland bliver færdig med sin egen udenrigspolitiske strategi og derfor er parat til også at sætte det sidste punktum i den fælles strategi. 
 
Herefter bliver det interessant at se, om statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kan bruge deres oprigtige interesse for Grønland og Færøerne til at opretholde det gode forhold internt i rigsfællesskabet, hvor ikke mindst Færøernes fiskeriaftale med Rusland skabte kurrer på tråden før årsskiftet. 
 
2023 bliver også året, hvor de nordatlantiske folketingsmedlemmer får de første indikationer på, om den nye regering vil levere på de ting, som den lovede under forhandlingerne om dannelse af en ny regering. Det er nemlig de nordatlantiske mandater, der gør, at SVM-regeringen kan tælle til 90."

By og Bolig

Af Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget By & Bolig

"Den nye regering er ikke rundhåndet med boligpolitiske løfter, men der kan alligevel gøres flere interessante nedslag i regeringsgrundlaget.

Dels lover partierne et samlet boligpolitisk udspil, der skal sikre et mere blandet udbud af forskellige boligtyper. Det var allerede en stærk politisk ambition under Mette Frederiksens første regering, men den nye regering har – umiddelbart stærkt inspireret af et Venstre-udspil fra valgkampen – et større fokus på ejerboliger.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at regeringen vil sikre bedre muligheder for at opføre ejerboliger i landdistrikterne, og at den lover initiativer til at hjælpe førstegangskøberne ind på ejerboligmarkedet.

Det er også værd at bemærke, at Boligministeriet denne gang er blevet lagt sammen med Social- og Ældreministeriet, hvor den profilerede socialpolitiker Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får tøjlerne for de to førstnævnte ressortområder."

Børn

Af Chris Lehmann og Signe Løntoft, redaktører, Altinget Børn

"En af de helt store dagsordener for SVM-regeringen på børneområdet bliver at løse udfordringerne med stigende mistrivsel. Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal se på, hvordan mistrivsel kan forebygges og afhjælpes.

Samtidig er der lagt op til at poste yderligere penge i psykiatrien, og her bliver det interessant at se, om der er særskilte midler til børne-unge-området.

En anden stor dagsorden kan blive, hvad der kommer til at ske med det opgør med børnefattigdom, som den forrige regering satte sig i spidsen for. Kontanthjælpsaftalen, der skulle løfte flere børn ud af fattigdom, er droppet. Den nye regering har allerede varslet ændringer i kontanthjælpen, men det er ikke konfliktfrit farvand og har tidligere udløst store politiske diskussioner. Det kan ske igen. Fattigdomsgrænsen er heller ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det kan blive en faktor i de politiske diskussioner endnu en gang.

Endelig arver børneministeren flere problemer på det pædagogiske område fra den forrige regering: dels opgaven med at rekruttere personale til institutionerne og samtidig den bagvedliggende opgave med at få flere unge til at vælge pædagoguddannelsen. "

Civilsamfund

Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund

"Med SVM-regeringsgrundlaget blev det tidligt jul i civilsamfundet. Den største gave, løftet om en kriteriebaseret model for grundfinansiering for organisationer på social- og sundhedsområdet, har været efterlyst siden satspuljens nedlæggelse i 2019. Interessant bliver processen med at fastlægge kriterier for driftsstøtten, hvor stor rammen til fordeling bliver (f.eks. sammenholdt med SSA-reservens 860 mio i 2022) og ikke mindst tidsperspektivet.

Dertil indeholder regeringsgrundlaget en interessant formulering med velfærd og frivillighed i samme sætning – i kommunalt regi. Hvorledes vil den ambition blive indfriet under hensyntagen til fagbevægelse, personale, brugere og frivillige? 

Endelig har regeringen overtaget ambitionen om at afvikle bureaukratiske byrder for foreninger. Især løftet om at gøre det lettere og billigere for foreninger at oprette og drive konti virker besværligt at indfri – og dermed interessant."

Digital

Af Sine Riis Lund og Karl Emil Frost, redaktører, Altinget Digital

"Danmark har fået sin første digitaliseringsminister. Sit første digitaliseringsministerium. Og sit første digitaliseringsudvalg i Folketinget. Det har flere i den digitale branche efterlyst i årevis. De ønsker større politisk fokus og retning, mere koordinering, og at en øget digitalisering sker på en etisk og demokratisk måde.

Det bliver opgaven for den nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V). Men det er en svær opgave. For nu er ansvaret for digitalisering rykket væk fra Finansministeriet, og det nye ministerium bliver ikke en del af regeringens centrale udvalg.

IT Branchen har udtrykt bekymring for det nye ministeriums gennemslagskraft, og om det kan blive vanskeligt at påvirke de store regeringsprojekter og sikre finansiering til de digitale indsatser. Nu skal det stå sin prøve."

Embedsværk

Af Sine Riis Lund, redaktør, Altinget Embedsværk

"Regeringen vil give ny næring til demokratiet. I sit regeringsgrundlag udtrykker regeringen ambitioner om at styrke Folketingets kontrol med regeringen. Det samme skal respekten for grænsen mellem politik og forvaltning og aktørers tid til at lave høringssvar. Og så skal offentligheden have bedre indsigt i de politiske beslutningsprocesser.

Det er dog i regeringsgrundlaget småt med konkrete forslag til, hvordan de flotte ambitioner skal blive til virkelighed, og det er derfor stadig uklart, hvor meget indhold der er bag ordene. I den forbindelse er det værd at holde øje med, hvilke forslag der kommer fra ekspertudvalget nedsat af Djøf til at skabe en bedre balance mellem folketingspolitikere, ministre, embedsværk og medier – og ikke mindst, hvordan regeringen følger op på det."

Energi og forsyning

Af Morten Øyen, redaktør, Altinget Forsyning

"Danmarks nye klimaminister Lars Aagaard (M) kunne lige så godt kaldes turbominister. For han skal først og fremmest sætte turbo på alle de aftaler, der allerede er blevet lavet om hurtig gasudfasning og udrulning af fjernvarme, vindmøller og solceller.

Det skal ske i et uset tempo, og derfor har regeringen også valgt, at der skal nedsættes en national energikrisestab til at hjælpe med opgaven.

Men kan kravet om fart også få de åbenlyse bump på vejen til at forvinde?

For det er næppe nemt at få fjernvarme udrullet i rekordtempo eller undgå modstand og benspænd, når man for eksempel vil fordoble produktionen af strøm fra vindmøller på land og udvide arealet af solceller på danske marker fra 1.600 hektar til 24.500 hektar på få år. Lykkes Aagaard som turbominister vil Danmark til gengæld være godt på vej til at blive fri af fossile brændsler."

Erhverv

Af Christoffer Lund-Hansen, redaktør, Altinget Erhverv

"Efter en regeringsperiode, hvor erhvervslivet følte sig overset og nedprioriteret, var der klapsalver fra landets virksomheder, da sløret blev løftet for det nye regeringsgrundlag.

De længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien endte nemlig med et regeringsgrundlag, som er spækket med erhvervspolitik.

Skattelettelser, lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft og et nyt erhvervsstøttesystem skal bidrage til at indfri målet om at øge den strukturelle arbejdsudbud med 45.000 personer i 2030.

Dertil kommer et løfte om en ny iværksætterstrategi, som regeringen opsigtsvækkende har afsat 300 millioner kroner til.

Det er 300 millioner kroner mere, end den forhenværende regering afsatte til samme strategi.

Regeringen har ikke sat dato på forløbene, men der er lagt op til et hæsblæsende 2023 på det erhvervspolitiske område."

EU

Af Rikke Albrechtsen, EU-redaktør

"Den nye SVM-regeringen fortsætter, hvor den tidligere S-regering slap, nemlig med at skulle genformulere Danmarks EU-politiske ståsted. Den seneste såkaldte europapolitiske aftale blev indgået i 2008. Derfor er der bred politisk enighed om, at den har brug for at blive opdateret til en ny verdenssituation, og derfor står det også som en prioritet i det nye regeringsgrundlag.

Spørgsmålet er, om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) får mere held med projektet end sin forgænger, Jeppe Kofod (S), som også havde det som en bunden opgave, men som aldrig fik forhandlingerne i forligskredsen op at flyve."

Forskning og videregående uddannelse

Af Chris Lehmann, redaktør, Altinget Forskning

"Christina Egelund sætter sig i stolen som ny uddannelses- og forskningsminister med flere store opgaver foran sig. Hun skal gennemføre en reform af kandidatuddannelserne, som betyder, at op mod halvdelen af de nu toårige kandidatuddannelser fremover skal halveres i tid. Det forslag har forventeligt startet en stor diskussion fra både studerende, universiteter og erhvervsorganisationer, hvor mange mener, forslaget kan være skadeligt eller problematisk.

En anden stor udfordring bliver, at regeringen vil standse de faldende optagetal på sygeplejerske-, lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne. Her har den endnu ikke fremlagt et løsningsforslag.

Sidst men ikke mindst skal Egelund også forkorte SU'en med et år i forhold til i dag. Det er forligsbelagt, så her skal SVM-regeringen trods sit flertal have Folketinget med på ideen."

Forsvar

Af Andreas Krog, redaktør, Altinget Forsvar

"Mens 2023 i Kina er kaninens år, så bliver det i dansk forsvarspolitik forligets år. Den nye forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har én altoverskyggende arbejdsopgave. Nemlig at lande et nyt op til 10 år langt forlig, som skal bringe det danske forsvarsbudget op på at udgøre to procent af bruttonationalproduktet samt ruste Forsvarets til nutidens og ikke mindst fremtidens trusselsbillede. 
 
Rigtig mange partier vil gerne være med i forliget og har mange forskellige ønsker. Men der er bred enighed om, at rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt reparation af det nuværende Forsvar er de mest presserende opgaver. 
 
På den internationale scene bliver spørgsmålet, hvor krigen i Ukraine kommer til at ende, og om danske soldater vil blive sendt ud på missioner i EU-regi, nu hvor forsvarsforbeholdet er væk." 

Fødevarer

Af Andreas Arp, redaktør, Altinget Fødevarer

"Erstatning til minkavlerne, en ny klimamærkning, fiskerikommission og ikke mindst realisering af klimatiltag i landbruget. Det kommende år byder på adskillige opgaver for den nye fødevareminister.

Regeringsgrundlaget lægger især vægt på implementeringen af aftalen om grøn omstilling af landbruget fra 2021, og det bliver da også vigtigt for regeringen at anvise så mange håndgribelige reduktioner i det klimabelastende erhverv som muligt, inden aftalen skal genbesøges i 2024.

En stor del af reduktionerne skal sikres med den varslede CO2-afgift, som for både landbruget og fødevareerhvervet bliver det mest dominerende emne i 2023. En ekspertgruppe fremlægger en række anbefalinger til den konkrete udformning i løbet af foråret, hvorefter regeringen ventes at indlede forhandlinger." 

Hovedstaden

Af Søren Dahl, redaktør, Altinget Hovedstaden

"På Københavns Rådhus er man optaget af, at den nye regering finder en løsning, så det i højere grad bliver muligt for kommunen at opsætte solceller på de mange bygninger, som kommunen ejer. Overborgmester Hæstorp har længe forsøgt at få Christiansborg til at ændre de fra kommunalt side set rigide regler, der i dag gør det urentabelt for kommunen at skrue op for solenergi.

Derudover skal den kommende regering forventeligt tage stilling til den næste udbygning af den københavnske metro. Her er der i den forrige regerings infrastrukturplan for 2035 lagt op til en noget mere skrabet løsning, end man efterspørger på landets største rådhus. 

Og selvom bølgerne er gået højt mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet i det forgangne år, håber begge partier, at Christiansborg vil hjælpe rådhuset med at sikre, at der i fremtiden kan blive bygget endnu flere almene boliger i København."

Idræt

Af Rasmus Løppenthin, redaktør, Altinget Idræt

"Jakob Engel-Schmidt (M) er ny kulturminister og dermed også minister for idrætten. Han er Løkkes højre hånd og er tiltænkt rollen som en af regeringens store profiler med en plads i koordinationsudvalget. Derudover har han sin faste gang på Lyngby Stadion, og flere aktører er spændte på, om Engel-Schmidts tydelige sportsinteresse vil materialisere sig i, at han sætter markante dagsordener inden for idrætten, som ellers sjældent giver anledning til de store sværdslag på Christiansborg. 

Èn af hans første sager bliver i den vanskelige ende. Det skal nemlig afklares, om SVM-regeringen vil fastholde den daværende S-regerings planer om at spare godt fire millioner kroner på støtten til Team Danmark.
 
Engel-Schmidts regeringskollega skatteminister Jeppe Bruus (S) har også arvet en besværlig sag. Fra sig selv. Før valget var Bruus også skatteminister, og der spillede han ud med et indgreb over for bettingreklamer for at sætte en dæmper på danskernes voksende problemer med spil. Men Venstre strittede imod. Og efter det borgerlige parti nu er kommet med i regeringen, er det nu uklart, om Jeppe Bruus fortsat står på mål for det, han gik til valg på." 

Klima

Af Morten Øyen, redaktør, Altinget Energi og Klima

"Den nye SVM-regering har varslet, at klimaambitionerne skal skrues yderligere op. Det er indtil nu blot flotte ord, og vi må nok vente til april, før regeringen bliver mere konkret. Der kommer nemlig en helt afgørende klimastatus, som vil give overblik over, hvad energikrisen har betydet for vores grønne omstilling og hvor langt vi er fra at nå klimamålet om 50-54 procent CO2-reduktion i 2025 og 70 procent i 2030.

De seneste tal viser, at vi slet ikke når målet i 2025, og skal vi nå målet i 2030, så skal der skrues gevaldigt op for klimaindsatsen i landbruget.

Den nye klimastatus vil give en pejling om, hvor meget den nye regering skal sætte ind for at leve op til de eksisterende mål. Og dermed nok også give en fornemmelse af regeringens appetit på at skrue op for klimamålet i 2030 og påføre landbruget kradse klimaafgifter."

Kommunal

Af Kim Rosenkilde, redaktør, Altinget Kommunal

"Særligt kommunernes økonomiske rammer bliver omdrejningspunktet for SVM-regeringens første tid i arbejdstøjet.

Med regeringens arbejdsprogram er der lagt op til at spare tre milliarder kroner ved at 'nedlægge' jobcentrene og et næsten tilsvarende beløb ved at skære i kommunernes administration.

Det vil blive centrale knaster ved forårets økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen. Ikke mindst set i lyset af, at der samtidig er stigende behov for støtte til flere ældre og børn, samtidig med at de sociale udgifter vokser.

Penge er dog ikke alt.

Kommunerne skal også have løst de store rekrutteringsproblemer på ikke mindst ældreområdet. Der bliver kamp om, hvem der får del i de ekstra lønmilliarder, regeringen har lovet, og hvor meget ekstra de offentligt ansatte kan sikre sig ved deres kommendes overenskomstforhandlinger.

Herudover skal indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) have sat gang i  en ny sundhedsstrukturkommission, som blandt andet skal se på samspillet mellem de kommunale og regionale sundhedsindsatser."

Kultur

Af Karl Emil Frost, redaktør, Altinget Kultur

"Forventningerne til den nye SVM-regering og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) blev skruet i vejret fra dag ét.

I valgkampen foreslog Moderaterne kulturinvesteringer i milliardklassen, og ministeren har udstukket en garanti for at gennemføre den museumsreform, som hans forgængere har måttet opgive.

Han vil endegyldigt gøre op med den skæve fordeling af statsmidler. Men omfordeling af penge er sjældent en politisk vindersag – dem, der får mere, vil føle sig berettiget til det. Dem, der mister penge, bliver vrede.

Aktørerne forventer, at 2023 bliver året, hvor der tages hul på arbejdet.

Derudover er der udsigt til en genforhandling af medieaftalens kulturbidrag, som streaminggiganter skal betale til statskassen

Her skal Jakob Engel-Schmidt finde en model, som både Venstre og Socialdemokratiet kan acceptere." 

Miljø

Af Hjalte Kragesteen, redaktør, Altinget Miljø

"Miljøområdet er normalt en kampplads mellem rød og blå blok, og regeringsgrundlaget byder derfor ikke overraskende på mange kompromisser. Og på en del områder er det meget uklart, hvad slutresultatet bliver. Tag eksempelvis de 15 omdiskuterede naturnationalparker, som var et prestigeprojekt for S-regeringen. Den nye regering vil nemlig nu sikre en helt ny organisering af parkerne samt undersøge, om reglerne for dyrevelfærden er gode nok. Det kan lyde tilforladeligt, men grønne stemmer frygter, det ender med udvanding af naturbeskyttelsen.

Tag også drikkevandsområdet, hvor S gik til valg på at forbyde brugen af pesticider på 200.000 hektar landbrugsjord. Venstre afviste pure. Og regeringsgrundlaget er også endt i et kompromis om at undersøge, hvor stort behovet er. Det bliver meget interessant at følge, hvad den sag ender med."

Social

Af Simon Lessel, redaktør, Altinget Social

"Et af regeringens første store udspil får også betydning for socialområdet. Allerede i denne måned bliver vi nemlig klogere på, hvordan regeringen vil fordele den inflationshjælp, der er bebudet i regeringsgrundlaget. Udover det åbenlyse i, at det bliver interessant hvordan pengene fordeles, så vil jeg holde et ekstra øje med, hvordan de 300 millioner kroner, der oprindeligt var sat af til et midlertidigt børnetilskud, nu skal bruges på at hjælpe udsatte børnefamilier.

Derudover har regeringen en erklæret ambition om at indføre en helt ny socialpolitik, hvor social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blandt andet skal stå i spidsen for at løfte de allermest udsatte helt ud af beskæftigelsessystemet. Hvordan den adskillelse af beskæftigelsesindsatser og sociale indsatser, der er lagt op til, kommer til at foregå helt konkret, bliver spændende at følge."

Sundhed

Af Andreas Wind, redaktør, Altinget Sundhed

"Regeringen skal have tilset sundhedsvæsenet hurtigst muligt. Den massive personalemangel skal mindskes og ventelisterne nedbringes. Hvordan vil Sophie Løhde bruge de to milliarder kroner, regeringen har sat af til en akutpakke? Her skal hun blandt andet balancere hensynet mellem bedre vilkår til personalet og behovet for, at de arbejder mere og på skæve tidspunkter.

Samtidig skal den langsigtede behandling af sundhedsvæsenet indledes. Først skal regeringen have nedsat en strukturkommission. Her kan både personsammensætningen og opgavebeskrivelsen gøre os klogere på regionernes fremtid.

Imens vil Folketinget nok minde Løhde om psykiatrien og de unges mistrivsel. Regeringen vil indkalde til nye forhandlinger om en tiårs-plan, men det er uklart, om man har større ambitioner end den aftale, man indgik før valget."

Transport

Af Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget Transport

"Der er lagt op til, at det på flere måder bliver dyrere for både varer og borgere at transportere sig fra A til B, når den nye SVM-regering for alvor kommer i arbejdstøjet.

Dels har den nye regering nemlig bekræftet, at den vil holde fast i den nye afgift på lastbiltrafik, der ellers før valget blev beskrevet af Venstre som ”fuldstændigt skævt”.

Dels vil den indføre en ny passagerafgift på flytransport, der skal være på gennemsnitligt 100 kroner – et væsentligt højere beløb end nogen af de tre partier gik til valg på.

Endelig må særligt bilisterne vente med spænding på resultatet af arbejdet i det ekspertudvalg under ledelse af økonomiprofessor Michael Svarer, der har set på, hvordan landbruget og den vejgående transport kan pålægges CO2-afgifter."

Uddannelse

Af Signe Løntoft, redaktør, Altinget Uddannelse

"Med udnævnelsen af mureruddannede Mattias Tesfaye (S) til undervisningsminister sætter SVM-regeringen to streger under målsætningen om at styrke erhvervsuddannelserne og rykke ved uddannelseshierarkierne.  

Det ideologiske baggrundstæppe er en kamp mod uddannelsessnobberi. I praksis handler det om en omprioritering af midler og opmærksomhed, kan man læse i regeringsgrundlaget, der nævner nye økonomiske styringsmodeller, mere praksisfaglighed i folkeskolen og skærpede adgangskrav til gymnasiet som nogle af værktøjerne. Hvad regeringen konkret vil spille ud med, har vi til gode at se, men det kan ende med et rivegilde i uddannelsessektoren. 

Et andet punkt på Tesfayes to-do-liste er oprydningen efter den hårdt prøvede elevfordelingsaftale, der skulle løse problemet med opdelte gymnasier. Samtidig har regeringen bebudet en frisættelse af folkeskolen – og så vil enhver minister for børn og unge i disse år blive afkrævet initiativer mod mistrivsel. Foreløbig har regeringen meldt ud, at den vil nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv." 

Udvikling

Af Christina Houlind, redaktør, Altinget Udvikling

"Først og fremmest bliver det spændende at se, hvad det betyder, at udviklingsminister Dan Jørgensen (S) også får ansvaret for global klimapolitik.

En af de klart definerede opgaver for ministeren er, at han skal lave en plan for, hvordan Danmark kan leve op til sine løfter om klimabistand til de fattige lande. Indtil nu har det været en varm kartoffel i både dansk og international politik. For det globale nord har ikke levet op til løftet om samlet at levere 100 milliarder dollar om året. Der er samtidig delte meninger, om Danmark leverer sin andel. Men skal der findes flere penge, bliver det interessant at se, hvor ministeren vil finde dem.

I 2023 går Ruslands invasion af Ukraine ind i sit andet år. Krigen har haft store konsekvenser for udviklingsbistanden, som har finansieret udgifter til ukrainske flygtninge i Danmark. Det vil fortsætte i 2023, men spørgsmålet er, hvor mange penge regeringen vil afsætte til det, og om alt skal komme fra bistanden."

Verdensmål

Af Rasmus Raun Westh, redaktør, Altinget Verdensmål

"Fortsætter SVM-regeringen den verdensmålsstrategi, S-regeringen lancerede med hjælp fra kronprinsesse Mary i sommeren 2021, eller visker den tavlen ren og starter forfra?

Regeringsgrundlaget nævner kun lige knap og nap verdensmålene med et ord, og den nuværende – eller er det den tidligere? – verdensmålsstrategi er allerede slået ud af kurs.

Finansministeriet har månedsvis syltet den fremgangsrapport, S-regeringen havde forpligtet sig til at udgive inden nytår.

Et andet spørgsmål er derfor, om den rapport overhovedet får lov at se dagens lys.

Hold også øje med ministeriernes verdensmålsvurderinger af lovforslag, der ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) skal blive bedre til at opfange negative konsekvenser for verdensmålene. Den nye regering har i skrivende stund stillet 10 lovforslag, og ingen af dem påpeger negative konsekvenser."

Ældre

 Af Kim Rosenkilde, redaktør, Altinget Ældre

"SVM-regeringen har udråbt ældreområdet til at blive bannerførende for den frisættelse af den lokale velfærd, som står centralt i regeringens arbejdsprogram.

Den nyudpegede ældreminister Mette Kierkgaard (M) skal tage teten, og det skal ikke mindst ske i forbindelse med det videre arbejde med den såkaldte ældrelov.

Ældrelov og frisættelse kommer dog ikke til at fjerne fokus fra den helt store udfordring i ældreplejen - nemlig manglen på personale. Her peger pilen også frem mod de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Oven i det vil regeringen afskaffe den såkaldte seniorpension for i stedet at udvide muligheden for tidlig tilbagetrækning (Arne-pensionen) med en visitationsbaseret indgang. Dette kræver dog inddragelse af en forligskreds med flere partier uden for regeringen, der er skeptiske over for idéen."