Sundhedsaktører: Et grundpakkeforløb for kronikere vil mindske uligheden i sundhed

Det er tankevækkende, at vi som land ikke har en national plan for, hvordan vi løfter, forebygger og behandler kroniske sygdomme, skriver Claus Richter, Mads Duedahl, Mette Bryde Lind og Ann Leistiko.

Fra kræftområdet ved vi, hvordan en mere systematisk tilgang ikke kun løfter kvaliteten, men også mindsker social og geografisk ulighed, skriver Claus Richter, Mads Duedahl (V), Mette Bryde Lind og Ann Leistiko. — Fra kræftområdet ved vi, hvordan en mere systematisk tilgang ikke kun løfter kvaliteten, men også mindsker social og geografisk ulighed, skriver Claus Richter, Mads Duedahl (V), Mette Bryde Lind og Ann Leistiko.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for mange danskere med kronisk sygdom oplever at fare vild i sundhedsvæsnet eller blive tabt i vandringen mellem sygehus, kommune og almen praksis. Sammenhæng har svære kår i den nuværende struktur, og kvaliteten af den behandling, de kan forvente at få, afhænger af geografi.

Det er uholdbart – og vi skal kunne gøre det bedre for de over 1,5 millioner danskere, der i dag lever med kronisk sygdom, og som indgår i komplekse behandlingsforløb.

Snart kommer Strukturkommissionen med sine anbefalinger, og selv om vi glæder os, er der en overhængende risiko for, at den manglende sammenhæng lever videre selv efter nye strukturer.

Derfor har vi brug for konkrete værktøjer, der kan løfte kvaliteten og hjælpe med at navigere sikkert igennem behandlingen – uanset hvordan struktur og opgavefordeling bliver i fremtidens sundhedsvæsen.

Sundhedsudgifterne er 11 gange større for mennesker med tre eller flere kroniske sygdomme end dem uden kronisk sygdom.
Claus Richter, Mads Duedahl, Mette Bryde Lind og Ann Leistiko

Vores forslag er at indføre bindende grundpakkeforløb på de store kroniske sygdomme såsom type 2-diabetes, KOL og gigtsygdomme.

En systematisk tilgang mindsker uligheden

Grundpakkeforløb skal indeholde nationale kvalitetskrav for hele behandlingsforløbet, sikre patienterne sammenhæng med fast tovholder og samle alle relevante sundhedsoplysninger og kontakt med sundhedsvæsnet et sted.

Det gælder også, når turen gennem sundhedsvæsnet for eksempel går forbi speciallægen eller kommunens forebyggende tilbud om vejledning i kost og motion.

Med andre ord skal grundpakkeforløb fungere som et kompas, som både sundhedspersonale og patienter kan følge – lige fra udredning til en hverdag med kronisk sygdom – og som giver bedre og mere ensartet behandling, højere livskvalitet og hjælp til at håndtere og leve med egen sygdom.

Grundpakkeløb har før vist sit værd.

Læs også

Forskere: Manglende kriterier for prioritering kan skabe ulige adgang til sundhedsvæsenet

Debat

Fra kræftområdet ved vi, hvordan en mere systematisk tilgang ikke kun løfter kvaliteten, men også mindsker social og geografisk ulighed. Flere patienter overlever kræft, og tilfredsheden stiger.

Kronisk sygdom kræver naturligvis en anden og mere langvarig indsats, men principperne om fælles mål, rettidighed og ensartet kvalitet på tværs af landet bør være de samme.

Ret blikket mod de kroniske sygdomme

Kikker vi på tallene bag, bør det også stå klart, at det haster med politisk handling rettet mod kronisk sygdom.

Allerede i dag lever mere end en tredjedel af befolkningen med mindst én kronisk sygdom, og antallet stiger kun drastisk i årene, der kommer. I 2030 ventes det, at mindst 420.000 danskere lever med type 2-diabetes, KOL har ramt 236.500 danskere, om end det reelt er nærmere 400.000 grundet et stort mørketal, og 800.000 danskere har til den tid fået en gigtdiagnose.

Kronisk sygdom kan gøre hverdagen svær. Blandt andet står 30 procent af danskerne med kronisk sygdom i arbejdsdygtige alder enten midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet, mens det kun gælder for knap 14 procent uden kronisk sygdom.

Skal vi i fremtiden sikre os, at færre mennesker går ind gennem hospitalsdøren, kræver det en målrettet og strategisk indsats.
Claus Richter, Mads Duedahl, Mette Bryde Lind og Ann Leistiko

Læg dertil, at kronisk sygdom nedsætter livskvaliteten betydeligt for den enkelte. Nogle gange endda forkorter livet.

Også sundhedsvæsnet kan mærke udviklingen tynge.

Sundhedsudgifterne er 11 gange større for mennesker med tre eller flere kroniske sygdomme end dem uden kronisk sygdom, mens genindlæggelsesraten er fem gange større for mennesker med to kroniske sygdomme. Og det er næppe gået nogens næse forbi, at vores sundhedsvæsen i forvejen er presset.

Alligevel har vi som land ikke en national plan for, hvordan vi løfter, forebygger og behandler kroniske sygdomme. Det er tankevækkende.

Skal vi i fremtiden sikre os, at færre mennesker går ind gennem hospitalsdøren, kræver det en målrettet og strategisk indsats, hvor vi definerer problemer og løsninger på nationalt niveau med mål om sunde liv uden kroniske sygdomme.

Et oplagt først skridt i en sådan indsats er grundpakkeforløb for de store kroniske sygdomme.

For med en klar køreplan for behandlingen, uddannelse i at mestre sin kroniske sygdom og løbende opfølgning vil færre mennesker med kronisk sygdom have behov for indlæggelse, og flere kan leve gode liv uden følgesygdomme og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. En gevinst for både mennesker med kronisk sygdom og samfundet.

Den mulighed skal politikerne på Christiansborg gribe, når de om ikke så længe skal omsætte Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til virkelighed. For også i fremtidens sundhedsvæsen er det en bunden opgave at vise vej til bedre behandling for de mange mennesker med kronisk sygdom.

Politik har aldrig været vigtigere