4. oktober 2011 kl. 23.59

Ungt håb i livsfarligt ministerium

ANALYSE: Ministerdebutanten Astrid Krag (SF) får chancen på et af regeringens højt profilerede områder. Kigger man på historien, er ministeriet ikke nogen karrierekanon. I hvert fald ikke opad.

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Journalist - sundhedspolitisk analytiker

Fakta

CV for Astrid Krag:
Astrid Krag Kristensen, født 17. november 1982 på Sct. Maria Hospital, Vejle, datter af tekstforfatter Ole Jakob Krag Kristensen og gymnasielærer Åse Fogh Pedersen. Samlevende med Andreas Seebach.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Sjællands Storkreds fra 13. november 2007.
Midlertidigt folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Vejle Amtskreds fra 24. oktober 2006 til 30. oktober 2006 (stedfortræder for Villy Søvndal).
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Roskildekredsen fra 2007.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Vejlekredsen fra 2001 til 2006.

Parlamentarisk karriere
Næstformand for SF' folketingsgruppe indtil valget 2011. Ordfører for integration, asyl og indfødsret og for ældreområdet. Næstformand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Medlem af Indfødsretsudvalget, Socialudvalget og Udenrigsudvalget.

Uddannelse og erhverv
Bachelorstuderende i statskundskab, København Universitet fra 2003 til 2007.
Sproglig student, Tørring Amtsgymnasium fra 2001.

Ansat i hjemmeplejen, Sundparken, Amager, 2007.
Studentermedhjælp, Social- og Sundhedsskolen i København, fra 2003 til 2005.
Pædagogmedhjælper, Frederiksberg Hospitalsvuggestue, fra 2001 til 2002.

Tillidshverv
Elevrådsformand ved Tørring Amtsgymnasium 1999-2001. Formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom 2005-2007. Medlem af SF's integrationsudvalg fra 2006. Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget for SF i København fra 2007.

Publikationer
Ansvarshavende redaktør på magasinet »Dijalog« (udgivet på Balkan), 2001-2003. Forfatter til et kapitel i »Manifest«, 2007. Redaktør på magasinet »Virak«, 2007.

Kilde: www.ft.dk

Fakta

Tidligere sundhedsministre:

Bertel Haarder (V): 19 måneder
Jakob Axel Nielsen (K): 27 måneder
Lars Løkke Rasmussen (V): 72 måneder
Arne Rolighed (S): 11 måneder
Sonja Mikkelsen (S): 9 måneder
Carsten Koch (S): 24 måneder
Birte Weiss (S): 15 måneder
Yvonne Herløv Andersen (CD): 26 måneder
Torben Lund (S): 20 måneder
Ester Larsen (V): 26 måneder

Hvad er ligheden mellem en sundhedsminister og en hamster? Den forventede levetid er mellem 1,5 og 2 år. I hvert fald når man ser på de sidste 20 års politiske historie for sundhedsministrene.

En af de markante undtagelser var Lars Løkke Rasmussen (V). Han sad markant længere og modsat mange af sine forgængere, klatrede han videre op i systemet efter turen i sundhedsministeriet, der dengang hed Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Men hvad taler for og imod, at den 28-årige statskundskabsstuderende kommer til at sidde sikkert og længe i et ministerium, der konkurrerer med transportministeriet om at være centraladministrationens karrierestopper nummer 1? Det vil vi se på her.

Vi starter med Astrid Krag selv. Hun bliver af de fleste kommentatorer betegnet som et politisk talent på vej frem.

Trods sin unge alder hører hun til i inderkredsen i SF. Hun er en af SF-leder Villy Søvndals nærmeste politisk fortrolige og allierede.

Astrid Krag har allerede fra sin tid som formand for SFU været med til at køre SF ind på en mere pragmatisk kurs, der gjorde et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne muligt.

Især gjorde hun sig bemærket ved at advokere for, at SF indtog en strammere kurs på flygtninge-indvandrerområdet.

I Folketinget, hvor hun blev valgt ind i 2007, fik hun hurtigt en central rolle i partiet, og hun var indtil det seneste valg også næstformand i SF's folketingsgruppe.

Hendes position i partiet og talent gjorde, at hun før valget var en af de få SF'ere, som var helt sikre ministeremner, hvis SF kom i regering.

Vil gå langt for at redde Krag
Hendes stærke position i SF og det faktum, at hun internt regnes som en af stjernerne, der har potentiale til endnu større poster end sundhedsministeriet, er vigtigt i vurderingen af hendes chancer som succesfuld sundhedsminister.

For ikke hvis - men når - Astrid Krag skal igang med at håndtere de mange udfordringer i sundhedsvæsnet, plus de løbende enkeltsager fra sygehusene rundt i landet, har hendes interne position i partiet betydning.

Ledelsen i SF vil gå meget langt i forhold til at kræve, at Krag kan beholde posten, selvom Helle Thorning-Schmidt (S) måske på et tidspunkt skulle finde det lettest at lukke en sag ved at fyre Astrid Krag.

Skal man sammenligne med forgængere, så er Lars Løkke Rasmussen, der dengang var næstformand i Venstre, eksemplet på en minister, der havde stor opbakning. Jakob Axel Nielsen (K) er eksemplet på det modsatte, i det han blev fyret ved en rokade efter kun kort tid på posten. Her kunne en stærkere indgriben fra daværende K-leder Lene Espersen givetvis have givet ham en chance mere.

At Astrid Krag ikke endnu hører til i den helt tunge kategori blandt ministrene, kan man blandt andet se ved, at hun ikke har fået plads i de to magtfulde regeringsorganer: Økonomiudvalget og koordinationsudvalget. Her sad Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister i økonomiudvalget.

På positivsiden for Astrid Krag er derimod, at hun som fagordfører har vist sig som en knalddygtig kommunikator. Både til vælgerne, der ser hende i fjernsynet i tv-indslag og til de benhårde debatter i Folketinget.