Debat

Vive-forsker: Her er, hvad vi ved om frit valg på ældreområdet

DEBAT: Debatten om frit valg baserer sig ofte på holdninger, der ikke er støttet af solid viden. Vi har kun sparsom forskning i betydningen af fritvalgsordninger på ældreområdet i Danmark, men her er, hvad vi ved, skriver Vive-forsker Søren Kjær Foged.

Vi ved fra forskning, at private og offentlige plejeboliger udmærker sig på hver deres områder, skriver Søren Kjær Foged.
Vi ved fra forskning, at private og offentlige plejeboliger udmærker sig på hver deres områder, skriver Søren Kjær Foged.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Kjær Foged
Senioranalytiker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive)

Skaber fritvalgsordningerne bedre eller dårligere service i ældreplejen? Hvad betyder frit valg for kommunernes omkostninger? Og er der en sammenhæng mellem fritvalgsordninger og det såkaldte minuttyranni?

Spørgsmålene taler ind i den debat, som statsminister Mette Frederiksen (S) satte i gang med sin åbningstale til Folketinget sidste år, hvor hun koblede "minuttyranniet" i ældreplejen med frit valg og inddragelsen af private aktører.

Efter en længere coronapause er styringsdebatten om ældreplejen, herunder det frie valg, tilbage med fornyet kraft. Ikke mindst på grund af TV 2's dækning af Else-sagen om uværdig omsorg på plejecentre og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens udmelding om, at mere – ikke mindre – frit valg bør være en måde at forbedre ældreplejen på.

Når vi ser på kvalitet på plejeboligområdet viser det sig, at leverandører med forskellige ejerforhold i gennemsnit har forskellige vilkår og fortrin i forhold til at levere kvalitet.

Søren Kjær Foged
Senioranalytiker, Vive

Frit valg er ikke lig med øget privatisering
Den historiske baggrund for frit valg på ældreområdet daterer sig til 2002-2003, hvor den daværende Venstre-ledede regering skabte det nødvendige lovgrundlag. Sidenhen er rammerne for det frie valg løbende blevet justeret.

Særlig markant var ændringerne på hjemmeplejeområdet i 2013, hvor den daværende socialdemokratisk-ledede regering gjorde det mere attraktivt for kommunerne at sende opgaven i udbud. Frit valg medfører dog ikke nødvendigvis et øget brug af private leverandører.

Mange kommuner har for eksempel udelukkende kommunale plejecentre (borgere kan dog godt vælge offentlige/private plejeboliger i andre kommuner), mens private leverandører omvendt ofte udgør en betragtelig del af kommunernes 'hjemmeplejemarked'.

Debat om frit valg mangler evidens
Selvom fritvalgsordningerne medfører, at man adskiller bestiller og udfører (med det koordinationsarbejde som dette omfatter), indebærer fritvalgsordningerne ikke nødvendigvis en bestemt model for eksempelvis finansiering, tidsfastsættelse af aktivitet og dokumentationspraksis.

Nogle kommuner styrer og afregner for eksempel hjemmeplejen ud fra tildelte/udførte minutter til den enkelte ydelse, mens andre tildeler bredere pakker og/eller rammestyrer området økonomisk. En del af den kritik, som har været rejst af eksempelvis 'minuttyranniet' på hjemmeplejeområdet, synes i den sammenhæng ofte at dreje sig lige så meget om andre styringsaspekter end selve fritvalgsordningen.

Endelig synes debatten om fritvalgsordninger ofte at basere sig på holdninger, der ikke er støttet af solid viden. Vi har kun sparsom forskning i betydningen af fritvalgsordninger på ældreområdet i Danmark, og forskningen har kun undersøgt udvalgte aspekter af fritvalgsordningernes betydning.

Men noget ved vi dog: Private og offentlige plejeboliger udmærker sig på hver deres områder.

Plejeboliger afslører styrkeforholdet
Når vi ser på kvalitet på plejeboligområdet viser det sig, at leverandører med forskellige ejerforhold i gennemsnit har forskellige vilkår og fortrin i forhold til at levere kvalitet.

Kommunale plejecentre har for eksempel færre timelønnede medarbejdere end private plejecentre og får samlet mindre kritik end udliciterede plejecentre i Embedslægens tilsyn. Embedslægens tilsyn har fokus på plejecentrenes journaler og vedrører eksempelvis sundhedsrelaterede mål såsom procedurer for patientsikkerhed og medicinhåndtering.

Omvendt synes private plejecentre (både selvejende, friplejehjem og udliciterede plejecentre) at levere en lidt højere kvalitet ud fra bruger- og servicerelaterede mål. For eksempel er der i gennemsnit flere private end kommunale plejecentre, der tilbereder mad i eget køkken (Hjelmar et al. 2016).

Vi ved ikke, om frit valg er dyrere eller billigere
Er fritvalgsordningerne så rent økonomisk en god ide for den enkelte kommune?

Der er i forskningen både argumenter for, at frit valg både kan medføre effektiviseringer via øget konkurrence/læring, og at frit valg medfører højere offentlige udgifter på grund af større transaktionsomkostninger og reducerede stordriftsfordele. Den totaløkonomiske effekt er derfor notorisk svær at undersøge.

På hjemmeplejeområdet har det dog været den generelle empiriske vurdering, at det frie valg under godkendelsesmodellen - som stadig er den model, de fleste danske kommuner anvender - har øget kommunernes omkostninger til administration, koordinering og reducerede stordriftsfordele (Rostgaard 2014; Foged & Houlberg 2015).

I de kommuner, som har tilvejebragt det frie valg af hjemmepleje via en udbudsmodel, er de økonomiske effekter ikke undersøgt systematisk, ligesom der heller ikke på plejeboligområdet foreligger systematiske undersøgelser heraf.

Litteratur

Foged, S. K., & Houlberg, K. (2015). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser. København: VIVE.

Hjelmar et al. (2016): Kvalitet på offentlige og private plejecentre i Danmark. København: VIVE.

Rostgaard, T. (2014). Konkurrenceudsættelse i ældreplejen - Politik, policyinstrumenter og konsekvenser for kvalitet, økonomi og medarbejderforhold. Aalborg: Aalborg Universitet.

Dokumentation

Ny debat: Er frit valg en fordel eller hæmsko for kvaliteten af ældreplejen?

Siden 2003 har ældre frit kunnet vælge mellem en kommunal eller privat udbyder af plejeboliger og hjemmehjælp.

Lige så længe har fritvalgsordningen udgjort en politisk kampplads mellem rød og blå blok, og aktuelt udfordres den også af den socialdemokratiske regering. 

Regeringen og støttepartierne giver det frie valg skylden for en del af det ”minuttyranni” og bureaukrati i hjemmeplejen, som de har en ambition om at komme til livs.

SF mener, at tiden er inde til et opgør med de offentlige udbudsregler på ældreområdet, som ifølge partiet øger bureaukratiet, hæmmer fleksibiliteten og i sidste ende medfører ringere ældrevelfærd. 

Omvendt ser blandt andet Venstre, hvilket Jakob Ellemann-Jensen satte en tyk streg under i sin landsmødetale, helst en øget privatisering af ældreplejen.

Derfor tager Altinget Ældre nu debatten og spørger: Er det tid til et opgør med det frie valg på ældreområdet, eller skal ordningen styrkes? Er de offentlige udbudsregler skruet fornuftigt sammen? Bør private leverandører overhovedet kunne tjene penge på ældreomsorg? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Kjær Foged

Chefanalytiker, Vive
msc political science and economy (London School of Economics 2012), cand.scient.pol (Københavns Uni. 2013) ph.d i statskundskab (Københavns Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024