Busnyt

Dokumentation

[bruger]

05-09-2006Kommunalreformen - mere konkurrence mellem taxier?

 

Kommunernes Landsforening og Færdselsstyrelsen har i fællesskab skitseret, hvordan kommunerne skal håndtere deres administration af taxilovgivningen efter den 1. januar 2007, hvor antallet af kommuner reduceres til 98 nye og større kommuner. Dette sker efter, at Trafikminister Flemming Hansen (K) tidligere på sommeren svarede Folketingets Trafikudvalg, at han ikke var bekymret for, at kommunalreformen medfører, at landets tyndt befolkede områder vil blive drænet for taxier, når de nuværende landtaxier bliver omfattet af en tilslutningspligt til bestillingskontor.

 

Trafikministerens løsning ? og altså også KL?s og Færdselsstyrelsens ? er, at de nuværende landtaxier, der ikke er tilsluttet et bestillingskontor kan blive fritaget for denne pligt mod til gengæld at blive forpligtet til fortrinsvist at betjene et bestemt geografisk område (den gamle kommune). KL og Færdselsstyrelsen lægger op til, at sådanne undtagelser fra tilslutningspligten drøftes med lokale repræsentanter for taxierhvervet. Alt dette kan ske indenfor rammerne af den eksisterende taxilovgivning.

 

Såvel Trafikministeriet som kommunerne satser således på en blid overgang til et mindre antal kommuner den 1. januar 2007. I flere år er der bl.a. fra Konkurrencestyrelsen blevet bedt om en liberalisering af taxierhvervet og øget konkurrence på den del af persontransporten. Om denne konkurrence kommer i kølvandet på kommunalreformen er dog stadig usikkert.

 

Sammenlægningen af flere kommuner kan medvirke til at flere bestillingskontorer, og altså også enkeltstående taxivognmænd, kan konkurrere mere direkte indenfor det samme geografiske område. Omvendt kan det også betyde, at et enkelt bestillingskontor får et endnu større monopol på persontransporten i et større område. De største trafikkøbere er jo som bekendt kommunerne og de kommende regioner, og de vil se med interesse på udviklingen.

 

Trafikchef Hans Fink fra Nordjyllands Trafikselskab kommer med en vurdering i trafikselskabets blad ?På Vej?: ?Hvis taxivognmændene på landet skal tilsluttes bestillingscentraler i byerne, vil de få øgede udgifter, som selvfølgelig vil føre til højere priser på kørslen. Vi kan også være bekymrede for, hvor meget konkurrence, der vil være taxivognmændene imellem, hvis der udelukkende afgives samlede tilbud fra bytaxa.? Hans Fink forventer dog, at hvis flere taxavognmænd hæver prisen, vil flere busvognmænd med EP-tilladelser gå ind på markedet og dermed opretholde konkurrencen. ?Kørsel kan ske på grundlag af en EP-tilladelse, og NT har allerede en del busvognmænd, der kører samordnet kørsel.? siger Hans Fink

 

Trafikministeren har bedt Færdselsstyrelsen om at holde øje med området i forbindelse med kommunalreformen.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Du er tilmeldt Busnyt fra Danske Busvognmænd, der opdaterer dig med de seneste nyheder indenfor politiske, økonomiske og sociale forhold med særlig relevans for busvognmandserhvervet. Klik her for at afmelde Busnyt afmeld

Danske Busvognmænd


Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024