Søfart forurener mere end energisektoren

NYHED: Udledningen af CO2 fra dansk skibsfart er steget med 30 procent på ét år. Det er første gang, at søfart forurener mere end energisektoren.
Skibsfarten er ikke med i Kyoto-aftalen. Derfor betyder den stigende CO2-udledning ikke noget for klima-målene.
Skibsfarten er ikke med i Kyoto-aftalen. Derfor betyder den stigende CO2-udledning ikke noget for klima-målene.Foto: Colourbox
Linea Sanderbo Kürstein

For første gang er det dokumenteret, at dansk skibsfart udleder mere CO2 end energisektoren. Det skriver Ingeniøren.

Den nyeste samlede opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at forureningen fra skibsfarten på ét år, i 2006, steg med 30 pct. I følge Danmarks Statistik skyldes stigningen af CO2-udledning, at A.P. Møller-Mærsk overtog det hollandske rederi P&O Nedlloyds i 2005.

Skibsfarten udleder samlet set 38,6 pct. af Danmarks bidrag til drivhuseffekten. Herefter kommer energi- og vandforsyningen med 22,9 pct. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding med 12,1 pct. Det private forbrug med 8,5 pct. Industri med 6,8 pct. Bygge- og anlægsvirksomheder, handel, hotel og restauration, finansiering og forretningsservice, offentlige og personlige tjenester med 6 pct. Og transport, ekskl. skibsfart, på 5,2 pct.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024