Trafikudvalg sender tæskehold til Italien

NYHED: Trafikudvalget tager på hastetur til Italien for at ruske i IC4-producenterne.
Der holder for fem milliarder kroner danske tog på Ansaldobredas fabrik i Italien.
Der holder for fem milliarder kroner danske tog på Ansaldobredas fabrik i Italien.Foto: luftfoto
Fakta
IC4- tog

-IC4-togene skulle have været afleveret i 2003 og sat i drift to år senere, men de 83 togsæt, som DSB i 2000 bestilte hos italienske Ansaldobreda, har været plaget af store forsinkelser.

-Det har indtil videre betydet, at staten siden 2005 har reduceret sin kontraktbetaling til DSB med 1,4 mia. kr.

-Til gengæld skal DSB i alt betale fem mia. kr. for de 83 togsæt og har allerede betalt tre mia. kr.

-Hidtil har Ansaldobreda kun vedkendt sig en erstatning på 250 mio. kr.

Folketingets trafikpolitikere har fået nok af dårlige undskyldninger og forsinkede IC4-tog. Derfor tager udvalget på en hastetur til de italianske producenter, Ansaldobreda, for at presse på med leveringen af togene:

"Vi er nødt til at presse på, og da Folketingsudvalget var dernede sidste gang, for snart seks år siden, var den en rosenrød historie. Nu har vi en helt anden situation," siger socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, og fortsætter:

"Det er ekstremt frustrerende for de danske rejsende og skatteydere. Der er en berøringsangst fra ministerens side. Hun ved godt, at det her er en af de store skandaler, hun har arvet, men hun holder fingrene langt væk fra det. Jeg har ikke hørt ministeren sige et ord."

De nærmere omstændigheder omkring rejsen er endnu ikke fastlagt, men det bliver formodentlig til sommer, at politikerne skal se de omdiskuterede fem milliarder tog ved selvsyn.

Minister i samråd næste torsdag
På næste torsdag er transportminister Carina Christensen kaldt i samråd i sagen. Samrådet vil være lukket på grund af kontraktlige forhold mellem DSB, Regeringen og Italien.

Forsinkelserne har netop kostet DSB IC4-chef, Jeppe Juul Lauridsen, jobbet, og det får alarmklokkerne til at ringe hos den socialdemokratiske trafikordfører.

Der mangler stadig en typegodkendelse af togene, samtidig med at de endnu ikke kan køre under Storebælt, og der vil gå fire år fra de problemer er løst, til togene kan leveres:

"Hvis jeg fortæller der her til mine medpassagerer, når jeg rejser hjem til Næstved, hvor man kører i de gamle tog, så bliver jeg kølhalet på stedet," siger Magnus Heunicke, og understreger at regeringen bliver nødt til at påtage sig et ansvar.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024