"Vi fik næsten en vej hver"
![Trafikpolitikerne besluttede torsdag at bygge fire omfartsveje og udmønte en række puljer fra trafikaftalen fra januar.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/102674/3043.jpg)
![Anders Jerking](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4601-anders-jerking-2-48.jpg)
Anders Jerking
Redaktionschef![Kristian Aaskov Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4614-kristian-aaskov-nielsen-2-48.jpg)
Kristian Aaskov Nielsen
JournalistDet var tilfredse trafikpolitikere, der torsdag eftermiddag lukkede flere store aftaler om fremtidens trafik.Det kunne være, at der blev fundet flere penge i finanslovsforhandlingerne, som kører i de næste uger. Når vi så skal genoptage vores forhandlinger om et par uger, så kunne det være, at rammen var blevet større.
Johs. Poulsen (R)
Trafikordfører
"Vi fik næsten en omfartsvej hver," lød det muntert fra en ordfører med henvisning til de fire omfartsveje ved Brande, Næstved, Djursland og Slagelse, der netop var indgået aftale om.
Desuden vedtog forligspartierne en jernbanepolitik og at udmønte en række puljer til cykler, sikkerhed, busser og gods. Derimod lykkedes det mod forventning ikke at blive enige om en række motorvejsprojekter. Den beslutning er udskudt til midten af november.
Transportminister Lars Barfoed (K) glædede sig over de markante aftaler og betonede, at omfartsvejene har stor lokal betydning.
"Vi får ledt trafik uden om byerne, og det betyder noget for trængslen, og det betyder noget for sikkerheden. Desuden har de for de flestes vedkommende en meget høj samfundsforrentning," sagde han.