Luften er fuld af initiativer
Anders Jerking
RedaktionschefHvis regnestykkerne ikke holder, så tager vi nye initiativer. Det var beskeden fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V), da han onsdag var kaldt i samråd om regeringens luftpolitik.Det, vi afleverer til Kommissionen, skal selvfølgelig gøre os i stand til at opfylde direktivet. Og viser det sig, at luftkvalitetsplanen ikke har den virkning, som der er lagt op til, så skal der tages andre initiativer, for at vi kommer i mål.
Troels Lund Poulsen (V)
Miljøminister
Regeringens luftkvalitetsplan for København og Frederiksberg har netop været i høring, og her har DMU svaret, at en række af planens beregninger ikke holder. I givet fald kan Danmark ikke leve op til EU's luftkvalitetsdirektiv.
Men ministeren ønskede ikke at forholde sig til til DMU's høringssvar.
"Jeg har ikke læst DMU's høringssvar endnu. Men det, vi afleverer til Kommissionen, skal selvfølgelig gøre os i stand til at opfylde direktivet. Og viser det sig, at luftkvalitetsplanen ikke har den virkning, som der er lagt op til, så skal der tages andre initiativer, for at vi kommer i mål. Det er der ingen tvivl om," sagde ministeren og understregede, at han ikke har haft mulighed for at drøfte høringssvarene med Miljøstyrelsen.
På samrådet fortalte ministeren også, at det bliver nødvendigt at søge om udsættelse for EU's NO2-krav.
Det vil SF spørge skatte- og miljøministeren om:
"I et kommende samråd med skatteministeren og miljøministeren bedes ministerene redegøre for de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af L 24 for så vidt angår eftermontering af partikelfiltre og de efterfølgende konsekvenser for kravene i kommende miljøzoner og kravene i EU-lovgivningen"