DSB vil have havvindmøller i Storebælt
Anne Bjerregaard
Det kan være IC4-problematikken, eller fordi man skal udskifte IC3. IC4 er et sted, hvor kortene bliver holdt meget tæt til kroppen
Alex Landex
Trafikforsker, DTU Transport
DSB "leger med tanken" om at investere i sine egne havvindmøller. Helt konkret 60 af slagsen, som samlet vurderes at være det antal, der skal til at dække landets fremtidige el-behov inden for togtrafik. Det kom frem ved konferencen "Fremtidens kollektive transport" der var arrangeret på Christiansborg onsdag af Copenhagen Climate Netvork.
DSB's direktør, Søren Eriksen, luftede tanken for de fremmødte til konferencen og fortalte derudover, at DSB er i dialog med Sund & Bælt om ideen.
Ifølge Altingets oplysninger drejer det sig om havvindmøller, der kan blive opsat nord for Storebæltsbroen, men mere konkret bliver det ikke. Søren Eriksen har over for Altinget ikke haft lyst til at udtale sig nærmere om projektet, da det stadig er på idéplan.