Busnyt

Dokumentation
[bruger] 09-11-2007Forslag om Direktebusser på Sjælland   Trafikselskabet Movia vil tilbyde ekspresbusser til de sjællandske pendlere. De såkaldte Direktebusser skal hjælpe med at nedbringe trængslen i og omkring hovedstadsområdet. I et åbent brev til Folketingets trafikpolitiske ordførere præsenterer Movias formand Finn Aaberg og næstformand Knud Larsen idéen.  En rundspørge blandt nogle af trafikpolitikerne foretaget af Danmarks Radio tyder på, at trafikpolitikerne umiddelbart tager godt imod idéen.   I en medfølgende principskitse fra Movia beskrives idéen som ?et højklasset net af direktebusser med få stop, høj rejsehastighed og kørsel i motorvejenes nødspor på strækninger med trængsel.? Movia skønner, at rejsetiden på strækninger som Næstved ? Kalundborg, Skælskør ? Køge og Ringsted ? Køge kan reduceres med op til 40 pct. Trafikken skal foregå i luksusbusser med komfortable sæder, let forplejning og adgang til information og kommunikation af forskellig art. Trafikselskabet forventer, at 1. etape af Direktebusserne allerede kan sættes i gang i sommeren 2009. Det oplyses, at man allerede har høstet gode erfaringer med et lignende netværk i Sverige, Norge og Holland.   Et af de centrale diskussionsemner i Movias forslag bliver naturligvis, om det er teknisk muligt og færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre idéen om, at busserne benytter motorvejenes nødspor til at overhale bilisterne indenom og på den måde realisere den forventede reduktion af rejsetiden. Dels er der spørgsmålet om nødsporet kan benyttes til busser uden, at det skaber fare for de køretøjer og personer, der af den ene eller anden grund opholde sig der. Dels er det spørgsmålet, om trafikken omkring motorvejenes til- og frakørsler samt ved motorvejsbroer kan afvikles forsvarligt, når der skal være plads til Direktebusserne i nødsporet.   Danske Busvognmænd bifalder nytænkningen fra Movia. I trafikselskabets idé udnytter man flere af bussens styrker i den kollektive trafik: Den er fleksibel, forholdsvist billig, hurtig og så kan man i moderne busser få en særdeles høj rejsekomfort. I det hele taget lugter idéen lidt af det succesrige Xbus system, brugere af den kollektive trafik i Jylland kender. Det vil være helt urimeligt, hvis man ikke fra Regeringens side går seriøst ind i en diskussion og en nærmere undersøgelse af, om Movias idéer kan realiseres.   Læs mere på www.movia.dk   Kontakt: Lasse Repsholt     Du er tilmeldt Busnyt fra Danske Busvognmænd, der opdaterer dig med de seneste nyheder indenfor politiske, økonomiske og sociale forhold med særlig relevans for busvognmandserhvervet. Klik her for at afmelde Busnyt afmeld Danske Busvognmænd

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024