%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
30. august 2007 kl. 14.17
Busnyt: EU-politik med svagheder på busområdet
Dokumentation
[bruger]
| 30-08-2007 | EU-politik med svagheder på busområdet |
| EU-politik med svagheder på busområdetI en ny rapport fra Transport- og Energiministeriet skitseres Danmarks holdninger til de overordnede transport- og energipolitiske spørgsmål i EU. DB tilslutter sig overordnet rapportens idéer, men kan også notere visse svagheder på busområdet.Rapporten skitserer rammebetingelserne indenfor transport- og energiområdet og giver nogle brede pejlemærker for, hvilke synspunkter, der skal gælde for Danmarks fremtidige deltagelse i udviklingen af EU?s transport- og energipolitik.Rapporten sammenfatter Danmarks strategiske interesser indenfor en række områder som f.eks. øget liberalisering og fair konkurrence, fælles tekniske standarder, uddannelsesbehov for medarbejdere i transportsektoren, trængsel og flaskehalse, effektivt samspil mellem sektorerne, fælles sikkerheds- og security-regler, forsyningssikkerhed, miljøudfordringen samt brugernes og forbrugernes rettigheder.Rapporten forholder sig til gengæld ikke til konkrete problemstillinger og EU-sager, men giver dog anledning til panderynken for så vidt angår nogle for busbranchen centrale spørgsmål i dansk EU-politik på transportområdet.Liberalisering og fair konkurrence - statsstøtteDanske Busvognmænd må bakke op omkring bestræbelserne på at eliminere brugen af statsstøtte til virksomheder, der opererer på et liberaliseret marked. Foreningen har selv bidraget til dette arbejde ved, gennem Combus-sagen at få konstateret den danske støtte til Combus ulovlig. EF-domstolen underkendte i marts 2004 klart den danske statsstøtte til Combus, men dette forhindrede ikke EU-Kommissionen i at genoptage sagen og dermed forhale afslutningen på den beklagelige sag. Transport- og Energiministeren tog heller ikke ved den lejlighed politisk initiativ til at få sagen afsluttet og få ryddet op efter miseren fra sin socialdemokratiske forgænger. Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik sendte så sent som i september 2006 en klage til EU-Kommissionen om ulovlig, dansk statsstøtte ? denne gang vedrørende statsstøtte til DSB. Klagen er endnu ikke blevet behandlet. Med disse sager i bagagen er det Danske Busvognmænds vurdering, at det kan blive vanskeligt for Danmark at fremstå troværdigt, når der skal arbejdes på at få fjernet ulovlig og skadelige statsstøtte i transportsektoren.SovebusserRapporten fremhæver behovet for fælles tekniske standarder som en forudsætning for at velfungerende transportmarked. Brugen af sikkerhedsseler i turistbusser nævnes som et godt eksempel på, hvordan også sikkerheden kan tilgodeses med fælles tekniske standarder. Her er dog det værd at nævne, at Transport- og Energiministeriet har indført specielle, danske regler for sovebusser og dermed netop undergravet bestræbelserne på at etablere en fælles EU-standard for fastspænding og sikkerhed i sovebusser.Sammenhæng mellem mål og midlerRapporten konstaterer, at mere end hver femte forslag til retsakt i EU vedrører transport- og energiområdet. Samtidig nævnes det, at øget liberalisering kan føre til et behov for øget regulering af hensyn til miljø og sikkerhed. Når man på den måde imødeser en væsentlig mængde EU-regulering, savner Danske Busvognmænd en klar tilkendegivelse af, at man fra dansk side vil arbejde for, at der kun indføres fællesskabsretlig regulering, hvor omkostningerne for forvaltning og virksomheder rent faktisk står mål med det udbytte, man får af reguleringen. Skal der reguleres, bør reguleringen naturligvis udformes så den medfører et minimum af administrative byrder for forvaltning og virksomheder. Man bør også se kritisk på den eksisterende lovgivning. Bustransportområdet er liberaliseret i EU, men alligevel skal vognmænd omhyggeligt udfylde og medbringe kontroldokumenter til enhver international persontransport. Kontroldokumenterne har særdeles tvivlsom kontrolmæssig værdi, og branchen har igennem mange år talt for at de skulle afskaffes. Et andet eksempel er køre- og hviletidsreglerne, hvor de fleste virksomheder, der arbejder med dette regelsæt i dagligdagen vil kunne skrive under på, at forståelsen og administrationen af regelsættet kunne have været udformet mere erhvervsvenligt, uden at det ville gå ud over reglernes formål med at beskytte chaufføren og sikre færdselssikkerhed og konkurrencen i transporterhvervet.Kontakt Lasse Repsholt [email protected] |
Du er tilmeldt Busnyt fra Danske Busvognmænd, der opdaterer dig med de seneste nyheder indenfor politiske, økonomiske og sociale forhold med særlig relevans for busvognmandserhvervet. Klik her for at afmelde Busnyt afmeld
TransportVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport
