DSB tager 33 gamle tog ud af drift
REVNER: DSB har akut besluttet at tage ældre lokomotiver ud af drift efter afdækning af skader på flere tog. Driften rammes mandag morgen og den kommende uge.
Kim Rosenkilde
RedaktørDen kommende uge kommer til at stå i forsinkelserne og aflysningernes navn for togrejsende på Sjælland.
DSB besluttede fredag at tage 33 såkaldte ME-lokomotiver ud af passagerdriften, efter at der var fundet begyndende revner i to aksler på ME-tog.
”Vi planlægger med alle de lokomotiver og togsæt, vi har til rådighed, og supplerer med togbusser for at få kunderne frem til skole og arbejde. Men kunderne vil komme til at opleve færre togafgange, kortere togsæt og mindre plads især på Sjælland i den kommende tid,” siger informationschef Tony Bispeskov i en pressemeddelelse.