EU-luftfartsinitiativ risikerer at blive skudt ned
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerHvis det ender med, at EU kun kan få lov lade direktivet gælde de europæiske flyselskaber, så vil det være det samme som at dræbe EU-direktivet.
João Vieira
Lobbyist
Luftfarten og drivhusgasserne
Emissionerne fra luftfarten tegner sig for tiden for ca. 3 % af EU's samlede drivhusgasemissioner, men de vokser hurtigt - med 87 % siden 1990 - eftersom flyrejserne bliver billigere, uden at de hermed forbundne miljøomkostninger tages i betragtning.
En rejsende, der flyver fra London til New York og retur, er således ophav til stort set den samme emissionsmængde som en EU-gennemsnitsborger, der opvarmer sit hjem gennem et helt år.
"Det er især på grund af EU-Kommissionens planer om at lægge skatter og afgifter på flyrejser, at FN's civile luftfartsorganisation, ICAO, vil forsøge at nedskyde EU's bestræbelser på at pålægge luftfartsindustrien CO2-reduktionsforpligtelser," siger João Vieira. Han er transportpolitisk medarbejder og lobbyist i den europæiske miljøorganisation T&E, der forsøger at skubbe EU's transportpolitik i en grønnere retning.
Ordene kom på en konference forleden om luftfartens bidrag til drivhuseffekten arrangeret af NOAH og Dagbladet Information.
EU-Kommissionen ønsker, at direktivet skal gælde alle fly, der flyver inden for EU samt til og fra EU. Det skal gælde både europæiske og ikke-europæiske selskaber. ICAO kan ikke direkte påvirke direktivet, men herfra kan man alligevel aflive direktivet i praksis.