Kommentar af 
Ilyas Dogru

EU's reform af elmarkedet baner vejen for elbilerne, men dansk ordning spærrer den 

Med elmarkedsreformen serverer EU en kæmpe løsningsmulighed omkring markedet for opladning af elbiler på et sølvfad for de danske politikere. Men hvis det hele skal lykkes, kræver det, at der ændres på afgiftsrefusionsordningen, skriver Ilyas Dogru.

Med reformen anerkendes måleren i ladeboksen som selvstændigt målepunkt og har dermed potentiale til at gøre markedet for opladning af elbiler hjemme nemmere og mere gennemskueligt, som FDM og Konkurrencerådet har efterspurgt, skriver Ilyas Dogru.
Med reformen anerkendes måleren i ladeboksen som selvstændigt målepunkt og har dermed potentiale til at gøre markedet for opladning af elbiler hjemme nemmere og mere gennemskueligt, som FDM og Konkurrencerådet har efterspurgt, skriver Ilyas Dogru.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Ilyas Dogru
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det går godt med salget af elbiler i Danmark, hvor mere end hver anden nyindregistrerede bil nu er en elbil. Og tager vi de brugtimporterede elbiler med, er tallet endnu højere.

Også opsætningen af offentlig ladeinfrastruktur er der fuld fart på.

Udviklingen af elbiler og ladestandere følges med andre ord godt ad og tiltrækker sig stor europæisk interesse.

Læs også

Samtidig lancerer EU nu en stribe reformer, som får betydning for, hvordan vi oplader vores elbiler. Både hjemme og på farten.

Det sker blandt andet med den såkaldte elmarkedreform, som Energistyrelsen i skrivende stund har i høring. 

Med reformen introduceres en ret for elkunder til at have mere end én elaftale på samme tid, og til dette formål have mere end ét måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt.

Med reformen anerkendes måleren i ladeboksen som selvstændigt målepunkt og har dermed potentiale til at gøre markedet for opladning af elbiler hjemme nemmere og mere gennemskueligt, noget som bl.a. FDM og Konkurrencerådet har efterspurgt.

En sådan ændring af markedet vil gøre det mere gennemskueligt, ligesom der følger mange andre fordele med.

Ilyas Dogru
Chefkonsulent hos FDM

Det er dog nødvendigt at ændre afgiftsrefusionsordningen samtidig. For med anerkendelsen af ladebokse i private hjem som selvstændige målepunkter, er vejen banet for, at afgiften på strøm gennem ladeboksen ikke betales up front og dermed heller ikke refunderes – refusionsordning, som er med til at gøre lademarkedet til en jungle for forbrugerne.

En sådan ændring af markedet vil gøre det mere gennemskueligt, ligesom der følger mange andre fordele med – nævnt længere nede.

Danmark har i dag nogle af Europas højeste afgifter på el. Skal vi holde momentum i den grønne omstilling af bilparken, er det derfor vigtigt, at den el der bruges til opladning af elbiler fortsat fritages mest muligt for afgift. Hvis ikke risikerer vi, at mindre ressourcestærke husholdninger vælger elbilen fra.

Den nuværende afgiftslempelse med lav afgift på el til nul- og lavemissionsbiler sker via en særordning, som med Grøn Vejtransport Aftale i december 2020 blev forlænget til og med 2030.

Ordningen virker i dag på den måde, at forbrugerne betaler afgiften til elselskabet og får den efterfølgende refunderet (typisk delvist og minus moms) af ladeoperatøren, mod at ladeoperatøren står for service og driftsansvar på ladeboksen.

Ud over at være bøvlet og uigennemskueligt, giver den nuværende ordning forbrugerne øgede omkostninger, da forbrugeren betaler ladeoperatøren en månedlig ydelse for administration af refusionen og driftsansvar for ladeboksen - altså et fordyrende mellemled.

Det gør det ikke bare dyrt et skifte operatør men også besværligt.

Ilyas Dogru
Chefkonsulent hos FDM

Derudover betyder netop driftsansvaret, at skift af ladeoperatør oftest er lig med et fysisk skift af den enkelte ladeboks, da ladeoperatører typisk ikke ønsker at overtage andre operatørers bokse.

Det gør det ikke bare dyrt at skifte operatør men også besværligt.

Den problemstilling havde Konkurrencerådet også fokus på i sin nylige analyse af lademarkedet.

FDM mener, at der er en gylden mulighed for at imødekomme blandt andet nogle af Konkurrencerådets kritikpunkter af markedet for opladning af elbiler nemlig at fjerne den reguleringsskabte sammenkobling af refusion, service og ladeboks.

Ved ikke at skulle betale afgiften up front kan man fjerne sammenkoblingen, og det vil have mange fordele.

Her er fem af de væsentligste fordele ved at justere afgiftsrefusionsordningen til:

  1. Det bliver nemmere at forstå markedet for forbrugeren, da forbrugeren ikke længere skal betale til elselskabet først og får noget helt eller delvist refunderet af ladeoperatøren og betale abonnement til begge led. Man afregner blot med sin ladeoperatør uden nogen form for refusion. Det vil også gøre det billigere for forbrugeren.
  2. Det bliver nemmere at skifte udbydere, da man fjerner sammenkoblingen mellem afgiftsrefusion og driftsansvar.
  3. En afgift der ikke skal betales up front, vil desuden løse det nuværende stærkt ulogiske problem, at forbrugeren betaler moms af en afgift som refunderes, mens den betalte moms ikke refunderes.
  4. Firmabilister vil også kunne få særskilt kontrakt på deres elleverance til ladestanderen, og dermed mindskes den administrative byrde for ladeoperatøren.
  5. Også solcelleejere vil få gavn med ændringen. I dag bliver de straffet, men med ændringen vil solcellejere ikke betale afgift på strøm brugt til opladning af elbil, og dermed skal den heller ikke refunderes.

Læs også

Det er værd at huske, at særordningen med lav afgift til opladning af elbiler blev forlænget til 2030, og det betyder, at forslaget er finansieret allerede i aftalen.

Ligeledes oplyser Energinet, at det teknisk set vil være simpelt at implementere.

Det er en kæmpe løsningsmulighed omkring markedet for opladning af elbiler, som EU har serveret på et sølvfad til de danske politikere.

Men hvis det hele skal lykkes, kræver det altså, at der ændres på afgiftsrefusionsordningen, så afgiften ikke betales up front og dermed heller ikke refunderes – og det er helt uden omkostning for statskassen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ilyas Dogru

Chefkonsulent & forbrugerøkonom, FDM
cand.scient.soc (Københavns Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024