Fredericia Maskinmesterskole vælger ny ledelse
Der er nedsat ny bestyrelse for Fredericia Maskinmesterskole, og Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard, bliver næstformand, mens Per Jørgensen bliver formand.
![Sara Ridder](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4813-sara-ridder-2-48.jpg)
Sara Ridder
RedaktionsassistentPer Jørgensen er valgt som ny formand for Fredericia Maskinmesterskole. Den 56-årige maskinmester har siden 2003 været formand for Maskinmestrenes Forening, der organiserer godt 12.000 maskinmestre og er desuden medlem af bestyrelsen for blandt andet PFA og Akademikernes A-kasse.
Derudover varetager han en lang række bestyrelsesposter i danske og internationale organisationer inden for søfart, offshore, transport, drift- og energioptimering samt innovation.
Bestyrelsen har valgt, at borgmester i Fredericia Kommune og tidligere medlem af Folketinget Jacob Bjerregaard (S) skal være maskinmesterskolens nye næstformand samtidig med, at Kim Baarsøe er indtrådt som ny repræsentant for Dansk Industri i stedet for tidligere adm. direktør Jens Peter Peters.