Debat

GoMore: Delebiler er vejen frem, hvis mobilitetsudfordringerne skal løses

Mobilitet giver grundlag for frihed, fællesskab og udvikling. Den kollektive transport spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre danskernes mobilitetsmuligheder og dermed for sammenhængskraften i Danmark og den enkeltes hverdag.

Det handler om at gøre brug af mobiliteten på tværs af platforme og tilføje et deleøkonomisk perspektiv og et fokus på "the last mile" til den CO2-attraktive togtransport, skriver Jeanette Søby.
Det handler om at gøre brug af mobiliteten på tværs af platforme og tilføje et deleøkonomisk perspektiv og et fokus på "the last mile" til den CO2-attraktive togtransport, skriver Jeanette Søby.Foto: Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix
Jeanette Søby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På tværs af offentlige og private aktører i et lille land som Danmark ligger der en masse muligheder for i fællesskab at give borgerne de bedste forudsætninger for at rejse gnidningsfrit gennem landet.

Privat bildeling og samkørsel er to transportformer, som nemt kan spille sammen med offentlig transport som for eksempel tog og forbedre rejseoplevelsen fra "first" til "last mile".    

Temadebat

Kan samkørsel løse problemerne i den kollektive transport?

Regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet er kommet med et katalog med løsningsforslag til udfordringerne på den kollektive transport. 

To ud af syv forslag omhandler samkørsel. Men er det en af løsningerne, som regeringen skal kigge nærmere på for at styrke den kollektive transport? 

Det tapper en række relevante aktører ind i i denne temadebat på Altinget Transport.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til  Frida Flinch på [email protected].

The last mile skal forrest

For de fleste handler transport om at komme fra A til B og fra B til A igen i en så lige linje som muligt på kortest mulig tid.

Det gælder både i regi af pendling til og fra arbejde og i forhold til længere ture i fritiden.

Her kan kombinationen af de mest CO2-venlige løsninger som tog, bus og cykel langtfra altid løse behovet.

Men med delebiler placeret på stationerne, tyder et pilotprojekt mellem GoMore og DSB på, at vi sammen kan levere et attraktivt transporttilbud, som allerede er blevet taget godt imod af lokale borgere rundt om i Danmark.

Det handler om at gøre brug af mobiliteten på tværs af platforme og tilføje et deleøkonomisk perspektiv og et fokus på "the last mile" til den CO2-attraktive togtransport.

Pilotprojekt viser vej

Siden juli 2023 har DSB og GoMore udviklet et samarbejde, hvor togrejsende på stationerne i Nyborg, Vejle, Kolding, Randers, Slagelse og Esbjerg kan leje en GoMore delebil direkte placeret på togstationen.

Vi evaluerer projektet løbende, men de første erfaringer fra de rejsende viser, at fornemmelsen af fleksibilitet øges.

Læs også

Det er dejligt. For netop dét at komme helt til slutdestinationen, kan være en hindring i forhold til at holde snuden i CO2-sporet og tage toget oftere.

Med en delebil direkte videre fra stationen, er der én hurdle mindre i forhold til at fortsætte med favorittransportmetoden – privatbilen.

Delebiler på togstationerne er ikke alene et CO2-mæssigt godt alternativ til at tage bilen hjemmefra og til arbejde, det er også en mere bekvem oplevelse.      

Kombinationsrejser giver flere muligheder for flere mennesker

Vi har brug for deling af spor, biler og erfaringer for at komme i mål for fremtiden.

Når vi deler mobilitetsløsninger med hinanden på tværs af offentlige og private aktører, fremmer vi ikke alene sammenhængskraften, vi udvikler os også smartere som samfund.

Med erfaringerne fra pilotprojektet med DSB og feedbacken fra brugerne, kan vi se, at der er et stort potentiale for kombinationsrejser med bus og tog koblet med delebiler.

Vi har ikke brug for flere biler. Vi har brug for at dele de biler vi har med hinanden.

Jeanette Søby
Kommerciel direktør i GoMore

Muligheder, som vil kunne få flere til at tage toget den største del af rejsen.

Hvis vi styrker indsatsen med at dække first og last mile med delebiler og får flere til at rejse sammen, kan vi mindske trængsel såvel som CO2-udledning i fællesskab.

Vi har ikke brug for flere biler. Vi har brug for at dele de biler vi har med hinanden.

Delebiler er en del af fremtidens byplanlægning

Forskning viser, at en delebil kan fjerne op til ni privatbiler fra vejene. Det gør delebiler til en vigtig del af fremtidens byplanlægning, som indebærer mere bæredygtige mobilitetsvalg.

Mere end halvdelen af lejerne på GoMore siger, at det er blevet mindre attraktivt at eje en bil, efter at de er blevet medlem, og minimum seks ud af ti af vores lejere kombinerer mobilitetsmuligheder som for eksempel tog og bruger offentlig transport hver dag.   

Med kombinationsrejser på tværs af forskellige transportformer kan vi som samfund fremme en adfærd, der skaber nye muligheder indenfor mobilitet og fører til handling, der understøtter mere bæredygtige måder at forbruge og pendle på. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeanette Søby

CCO, Gomore
cand.merc. i marketing (Aarhus BSS 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024