Grønt brændstof, færre byrder og nye passagerrettigheder. Det skal det nye Europa-Parlament fokusere på

EU har sat ambitiøse mål for den grønne omstilling af luftfarten med Fit for 55-pakken. Her indfases mere og mere bæredygtigt flybrændstof, som er med til at fortrænge det fossile flybrændstof.

Der skal findes en bedre balance mellem de ambitiøse planer for udrulning af højhastighedsjernbaner og behovet for at sikre, at luftfarten giver hurtig og effektiv mobilitet.

Mathias Milling
Sekretariatschef, Dansk Luftfart

Der kommer til at være en massiv efterspørgsel efter bæredygtigt flybrændstof, og der er brug for, at EU allokerer midler til at understøtte den væsentlige merpris for bæredygtigt brændstof i forhold til almindeligt brændstof.

På EU-plan er der over 50 projekter på tegnebrættet med produktion af bæredygtigt flybrændstof, men de har alle til fælles, at de mangler finansiering. Det samme gælder for projekter i Danmark, hvor vi kommer til at have rigtig gode forudsætninger for at kunne producere flybrændstof blandt andet på grund af en meget veludbygget biogassektor.

Selvom efterspørgslen burde komme med kravene fra EU, så ser det ud til, at investorerne for nu er tilbageholdende. Det kalder på øgede investeringer fra EU og medlemslandene, så vi kan få hul på produktion i storskala af bæredygtigt flybrændstof.

I dag er hovedparten af EU's støttemidler til transport og infrastruktur dedikeret til jernbaner og togdrift. Jernbaner og togdriften er også afgørende for mobiliteten, men der skal findes en bedre balance mellem de ambitiøse planer for udrulning af højhastighedsjernbaner og behovet for at sikre, at luftfarten også i fremtiden giver europæerne hurtig og effektiv mobilitet. Det kan for eksempel være i form af investering i produktion af bæredygtigt flybrændstof. 

EU er med til at sikre et åbent luftfartsmarked med fri og lige adgang for alle. Det har medført meget godt og har været med til at udvikle luftfarten i meget høj grad, men der er flere områder, hvor EU med fordel kunne fokusere på at forsimple og afbureaukratisere lovgivningen for at sikre EU's konkurrencedygtighed i fremtiden.

Der er ikke brug for mere regulering og flere byrder, som følger af den til tider komplekse og unødvendige lovgivning.

Mathias Milling
Sekretariatschef, Dansk Luftfart

Der er ikke brug for mere regulering og flere byrder, som følger af den til tider komplekse og unødvendige lovgivning.

Vi ser allerede, at flytrafik overgår fra europæiske selskaber til mellemøstlige og asiatiske selskaber; både ind og ud af EU.

Det skyldes ikke alene europæisk regulering, men EU bør alligevel arbejde på at styrke EU's samlede konkurrenceevne i forhold til asiatiske og mellemøstlige lande. Den dialog vil vi opfordre kommende EU-parlamentarikere til at tage op.

Passagerernes rettigheder ved forsinkelser og aflysninger er i øjeblikket baseret på et gammelt og ikke særligt velskrevet lovgrundlag helt tilbage fra 2004. Det er i sig selv tankevækkende, at lovgrundlaget ikke er blevet revideret af politikerne i over 20 år, da luftfartsmarkedet har ændret sig væsentligt i den tidsperiode.

I dag er hovedparten af passagerernes konkrete rettigheder ikke besluttet af politikerne. Det er EU-Domstolen, der har fastsat reglerne; det gælder for eksempel de forskellige kompensationsniveauer.

Det er relevant at spørge, om det er rimeligt, at man kan få tusindvis af kroner i kompensation for en tre timers forsinkelse, hvis billetten har kostet 199 kroner og ferien kan fortsætte?

Mathias Milling
Sekretariatschef, Dansk Luftfart

Lovgivningen har også bidraget til en helt ny industri af virksomheder, der lever af at udnytte hullerne i lovgivningen, hvor de tager en del af passagernes kompensation mod at føre sagen mod luftfartsselskaber.

Hvis politikerne havde været medbestemmere her ville luftfarten så ligefrem stadigvæk danne grundlag for et andet erhverv gennem kompensationerne? Kompensationer der burde gå ubeskåret til de passagerer, der er uheldige at blive ramt af forsinkelser.

Samtidig er det relevant at spørge, om man fra politiske hold både kan forklare og forsvare rimeligheden i, at man kan få tusindvis af kroner i kompensation for en tre timers forsinkelse, hvis billetten har kostet 199 kroner og ferien kan fortsætte?

Der er behov for at få opdateret forordningen, så passagerer, luftfartsselskaber og myndigheder kan få et klart og tydeligt lovgrundlag at administrere efter. En ny forordning kan sikre tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse og samtidig lette den administrative byrde for branchen, og det må være i alles interesse.