Hård kritik af ny beskyttelse mod fly-konkurser
LUFTFART: Forbrugerrådet og flybranchen er enige om, at regeringens forslag om nye regler for at sikre flypassagerer mod konkurser er håbløst. V kalder forslaget en ommer.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørJeg har ikke nogen løsning. Men branchen tilbyder, at man skal sætte sig sammen igen. Det synes jeg er en fremstrakt hånd, som man skal tage i mod.
Jan E. Jørgensen (V)
Forbrugerordfører
"Stærkt problematisk", "dybt beklageligt" og "uigennemtænkt, uforståeligt og uanvendeligt".
Regeringens lovforslag om ny konkurssikring for flypassagerer, der førstebehandles på fredag, møder hård kritik. Det er særligt fra flybranchen og erhvervslivet, at der lyder kradse vendinger, men også Forbrugerrådet mener, at lovforslaget rammer ved siden af skiven.
Fra SAS er modstanden massiv.
Nye regler for konkurssikring for flyrejsende
Forslaget præciserer den nuværende lov, så udenlandske flyselskaber med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra danske lufthavne også bliver
omfattet af loven og dermed forpligtes til at tilbyde konkursdækning til deres passagerer som rejser fra Danmark.
Derudover skal Rejsegarantifonden tilbyde konkursdækningen fra en central hjemmeside med det formål, at administrative byrder for
rejseudbydere bliver mindre end i dag.
Desuden skal rejseudbydere med en klar og tydelig henvisning informere deres kunder om konkursdækning ved Rejsegarantifonden.