Klimaminister roser gasbusser
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerVi politikere bliver lige nu forelagt en masse spændende teknologier. Og vi skal i de kommende år lægge os fast på, hvilke teknologier vi skal satse på. Derfor må vi først have nogle erfaringer.
Klaus Bondam (R)
Københavns teknik- og miljøborgmester
"Det lyder som en strålende ide." Sådan er klima- og energiminister Connie Hedegaards (K) indledende kommentar til DONG og Arrivas tilbud om, at busserne i Danmark kan køre på naturgas og senere biogas.
"Det er et godt eksempel på, hvordan også private aktører melder sig på banen med løsninger på klimaområdet. København og andre kommuner har jo opstillet konkrete miljømål og kan jo så vurdere, om dette er løsningen for dem," siger Connie Hedegaard. Hun har tidligere udtalt sig kritisk om bl.a. biobrændstof, men med naturgasbusserne, der kan køre på biogas fra gylle, har hun ikke noget "men".
Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam roser også DONG og Arriva for at komme på banen med nye forslag til at mindske forureningen og CO2-udslippet fra den kollektive trafik.