Ny reform vil gøre op med priskaos på bus og tog
PRISKAOS: Trafikselskaber vest for Storebælt er gået sammen om en stor reform, der skal gøre priserne til kollektiv trafik mere logiske. Passagerforening kalder det "et skridt i den rigtige retning", men frygter, at reformen vil ramme unge studerende negativt.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistSelv om rejsekortet har været en fast del af den kollektive trafik i snart 10 år, er det den dag i dag stadig en stor kilde til frustration.
Noget kunne tyde på, at unge og studerende rammes uforholdsmæssigt hårdt af reformen med afskaffelse af billigdage, og det kigger vi nærmere på i den kommende tid
Laura Kirch Kirkegaard
Afdelingschef i Passagerpulsen
Hvor rejsekortet til tider er det billigste valg, kan det andre gange bedre betale sig at købe en enkeltbillet, og det skaber forvirring blandt passagererne, der længe har efterspurgt en mere logisk og gennemskuelig takststruktur.
Men passagererne kan allerede glæde sig, lyder det fra Takst Vest, der er en sammenslutning af trafikselskaberne vest for Storebælt.