Nyhedsbrev fra Aalborg Lufthavn

Dokumentation

Nyhedsbrev, d. 18-09-2006
Hej altinget.dk,

Til lykke Nordjylland med
luftbroen til København

Til lykke Aalborg og Nordjylland med luftbroen til København, sagde fremtidsforsker Uffe Palludan, da det første Sterling-fly i morges lettede fra Aalborg mod København.

Med lavprisselskabet Sterling som ny spiller på ruten er der nu op til 18 dobbelt-afgange om dagen mellem Aalborg og København, og billetpriserne er raslet ned. Både SAS og Cimber har kastet sig ud i en priskrig med Sterling, og det er nu muligt at komme til København for nogle få hundrede kroner.

- Luftbroen er der ikke helt endnu, men Sterlings indtog på ruten er første skridt. Aalborg har længe været den by i Danmark, der ligger tættest på København, takket være flyruten, men de umanerlig høje billetpriser og monopollignende tilstande har bremset udviklingen, sagde fremtidsforskeren.

Fælles arbejdsmarked

- Med øget konkurrence og billige flybilletter får nordjyderne reelle valgmuligheder, og det kan på dramatisk vis ændre Nordjyllands udvikling i positiv retning. Med fri bevægelighed vil bl.a. arbejdsmarkedet i de to byer smelte sammen, forudser fremtidsforskeren.

- Vi vil også se flere pendlere, der arbejder i København men vælger at bo i Nordjylland, hvor huspriserne er lavere, og vi vil se håndværkere fra Nordjylland pendle på arbejde i København, sagde Uffe Palludan og tilføjede:

- Jeg håber, at både Sterling, SAS og Cimber får rigtig mange at flyve med.

15.000 billetter solgt

Sterlings kommercielle direktør Stefan Vilner kunne glæde sig over, at nordjyderne har taget godt imod Sterlings rute til København, samt selskabets to nye udenrigsruter: Til London seks dage om ugen og til Malaga i Sydspanien hver lørdag fra den 23. september.

Der er allerede solgt 15.000 billetter, og der er tæt på udsolgt til Malaga flere uger frem, så Sterling overvejer at indsætte et større fly. På Aalborg-København ruten er der foreløbig lige så mange københavnere som nordjyder, der har bestilt billet.

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen, der også er formand for Aalborg Lufthavn, trak i sløjfen på den traditionelle røde silkesnor foran udgangen i afgangshal 3, hvor de første sterlingrejsende ventede på at komme ud til flyet.

www.sterling.dk

Du modtager dette nyhedsbrev, da du har tilmeldt dig denne service på http://www.aal.dk. Ønsker du ikke længere at være tilmeldt Aalborg Lufthavn a.m.b.a s nyhedsservice, så send venligst en email til [email protected], eller klik dig ind på http://www.aal.dk og indtast din email-adresse samt sæt markering i feltet "Frameld".

Bemærk: Dette nyhedsbrev kan ikke besvares. Deres henvendelse ved at besvare dette nyhedsbrev vil derfor ikke blive læst.


Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024