Rød blok: Flere penge til kollektiv trafik
Kristian Andersen
RedaktionschefHjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet er rød, ideologisk vanetænkning. Men vi skal huske, at det er de samme partier, som har sagt, at de vil sætte priserne på busbilletter ned og lave betalingsring. Intet af det er blevet til noget. Så jeg vil dømme dem på handlingerne. Ikke på hvad de lover.
Carl Holst (V)
Formand, Region Syddanmark
Partierne i rød blok vil bruge flere penge på den kollektive trafik i fremtiden.
Det viser en opgørelse af 654 svar fra kandidaterne til regionsvalget i "Kend Din Kandidat", som Altinget.dk har udarbejdet i samarbejde med DR.
Ser man også på alle kandidater er der samlet set flest, der ønsker at prioritere den kollektive trafik. Samlet set erklærer 43,7 procent af kandidaterne til næste uges valg til regionerne sig således enig eller delvist enig i, at der skal bruges flere penge på den kollektive trafik, også selvom det sker på bekostning af andre opgaver (se nedenstående figur).
Sådan har vi spurgt
Figurene i artikel baserer sig på 654 regionskandidaters svar på følgende spørgsmål:
"Der skal bruges flere penge på den kollektive trafik, også selv om det sker på bekostning af de øvrige opgaver i regionen."
Her har kandidaterne haft mulighed for at svare følgende:
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig