Så langt er regeringen på trafikområdet
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørMed betalingsring, IC4-skandale, EU-formandskab og blodrøde tal hos DSB i baghovedet er det ikke fordi, regeringen ikke har haft noget at se til på trafikområdet i sit første leveår. Men ser man konkret på regeringsgrundlaget, er der stadig en hel del, som stadig står uforløst tilbage.
Det viser en gennemgang, som Altinget |Transport har foretaget.
Af de 14 punkter, som kan identificeres som mere eller mindre konkrete målsætninger i regeringsgrundlaget på trafikområdet, er der således otte, hvor der endnu ikke er taget et markant skridt. Omvendt er regeringen nået meget langt eller helt på plads på fem punkter, mens et enkelt punkt - den berygtede betalingsring om hovedstaden - helt er blevet droppet.