Debat

V: Husk Midt- og Vestjylland i togplanerne

TRANSPORTDEBATTEN: Regeringens planer om hurtigere togforbindelser i landet favoriserer Østdanmark. Regeringen bør indlemme Midt- og Vestjylland i de ambitiøse togplaner, skriver borgmester i Herning Lars Krarup.
Foto: Herning Kommune
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Krarup (V)
Borgmester, Herning Kommune

For nylig havde vi i Herning Kommune besøg af transportminister Pia Olsen Dyhr, der præsenterede regeringens planer om hurtigere og bedre togforbindelser i Danmark.

Nu er der selvsagt tale om fremtidsmusik.

Den store investering på næsten 30 milliarder kroner skal foretages i løbet af de næste 10-15 år og sikre fuld elektrificering af hele hovednettet og rejsetid på en time mellem de største danske byer.

En meget stor del af Jylland vil simpelthen være en sort plet på det nye hurtigstogs-kort.

Lars Krarup (V)
Borgmester, Herning

Så vidt, så godt.

Problemet er bare, at Midt- og Vestjylland er dekoblet timemodellen. Esbjerg er den eneste by vest for Kolding, der er med på de nye hurtigruter.

Det går ikke. Med den løsning vil skævvridningen af Danmark få endnu et nøk. Østjylland og Østdanmark i det hele taget vil blive favoriseret.

En meget stor del af Jylland vil simpelthen være en sort plet på det nye hurtigstogs-kort.

Transportiden mellem København og Herning vil blive afkortet, når timemodellen er indført.

Men det vil stadig kræve et togskift at komme på det hurtige superlyntog, og det vil gøre det langt mindre attraktivt at skifte for eksempel biltransport ud med toget.

Der mangler noget
Dertil kommer, at planen, som den er lagt frem, mangler to meget vigtige strækninger for at få optimeret fremtidens togtrafik.

Det er således af afgørende betydning for hele det midt- og vestjyske område, at der via togfonden findes penge til at etablere en ny banestrækning mellem Århus og Silkeborg over Galten.

Det vil betyde en væsentligt hurtigere togforbindelse mellem øst og vest i Jylland, og det vil få stor betydning for transportmønstret i hele det midt- og vestjyske område.

I dag skal togene mellem Århus og Herning og videre vestpå ned forbi Skanderborg. Det er langt fra optimalt og ikke den direkte vej fra øst til vest.

Desuden er det afgørende vigtigt at få etableret skinner til Jyllands største lufthavn, Billund.

En strækning fra Kolding/Vejle over Billund og videre til Herning vil gøre en kæmpe forskel for lufthavnen og medvirke til at dæmpe belastningen af vejnettet i det midtjyske område.

Både borgere, erhvervsdrivende og turister vil profitere stort af skinner på den strækning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024