Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Lars Aagaard Møller

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, at Energiklagenævnet har truffet afgørelse om, at Energistyrelsen ikke havde hjemmel til at lukke åben dør-projekterne, og at i alt 12-20 ansøgninger fra flere forskellige VE-udviklere skal genbesøges af Energistyrelsen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 165, Spørgsmål 8
Hvilken betydning mener ministeren, at det vil få for lovforslaget, at Energiklagenævnet har truffet afgørelse om, at Energistyrelsen ikke havde hjemmel til at lukke åben dør-projekterne, og at i alt 12-20 ansøgninger fra flere forskellige VE-udviklere skal genbesøges af Energistyrelsen? Der henvises til nyheden »Energiklagenævnet har truffet afgørelse i en række sager vedrørende ansøgning om forundersøgelsestilladelser til havvindmøller«

den 7. maj 2024 på naevneneshus.dk og artiklen »Åben Dør-projekter skal genbesøges:

Energiklagenævnet giver European Energy medhold« den 7. maj 2024 på klimamonitor.dk.

Svar fra torsdag den 16. maj 2024
Lovforslaget indeholder en overgangsbestemmelse, som sikrer, at Energistyrelsen vil kunne træffe afgørelser om forundersøgelsestilladelser for ansøgninger modtaget inden lovforslagets ikrafttræden under de nuværende regler. Energistyrelsen vil således stadig kunne behandle de hjemviste sager under de gældende regler. Lovforslaget afskærer så at sige ikke klageretten eller klagers ret til genbehandling.

Det bemærkes endvidere, at klagenævnets afgørelser ikke vedrører de grundlæggende juridiske problemer med åben dør-ordningen, som er af statsstøtteretlig karakter. Det er således stadig vurderingen, at det ér ulovligt at udstede nye forundersøgelsestillladelser til nye kommercielle projekter under den gældende ordning, og lovforslaget har således fortsat til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten.
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024