Hans Kristian Skibby
 svarer 
Jeppe Bruus

Hans Kristian Skibby (DD) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om at bekræfte, at flyrejser foretaget med el-fly ikke er fritaget fra passagerafgift

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 184, Spørgsmål 6
Vil ministeren bekræfte, at flyrejser foretaget med el-fly ikke er fritaget fra passagerafgift?

Og vil ministeren se på muligheden for, at flyrejser foretaget med el-fly fritages for passagerafgift?

Svar fra fredag den 17. maj 2024
Der forhandles pt. en revision af energibeskatningsdirektivet mellem medlemslandene, hvor Danmark bl.a. arbejder for, at det bliver muligt i henhold til energibeskatningsdirektivet at indføre en afgift på flybrændstoffer til udenrigsluftfart.

Mulighederne for en omlægning af passagerafgiften til en brændstofafgift, herunder en C 2 -afgift, samt en evt. afgiftsfritagelse for el-fly, vil derfor afhængig af udfaldet af forhandlingerne kunne inddrages i pit-stopforhandlingerne mellem aftalepartierne bag Aftale om Grøn luftfart i Danmark.

Det skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget om passagerafgift på flyrejser foreslås at indføre en passagerafgift på kommercielle flyrejser, idet der ellers vil være tale om en afgift på brændstoffet. Afgiften skal betales for hver passager, der rejser med et luftfartøj, som afgår fra Danmark, og som er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på mere end 5.700 kg.

Afgiften er indrettet således, at den differentierer efter afstanden til flyrejsens slutdestination. Afgiften har ikke et indbygget drivmiddel- eller C 2 -element. Alle former for luftfartøjer, herunder el-fly, vil således være omfattet af loven. Det vil betyde, at der skal svares afgift for en passager, der rejser med et el-fly, som afgår fra Danmark, hvis det er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på mere end 5.700 kg.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024