Camilla Mehlsen bliver talsperson og digital medieekspert hos Børns Vilkår
Børns Vilkår har ansat Camilla Mehlsen som digital medieekspert og talsperson. Hun har i årevis beskæftiget sig med børn og unges digitale mediebrug og emner som influencere og fake news.
![Marie Schønning Jensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5126-marie-schoenning-jensen-2-48.jpg)
Marie Schønning Jensen
Journalist"Digitale medier er den faktor, der har forandret børne- og ungelivet mest i det 21. århundrede — på godt og ondt".
Sådan siger Camilla Mehlsen i en pressemeddelelse fra Børns Vilkår, hvor hun netop er blevet ansat som digital medieekspert og talsperson.
Camilla Mehlsen har været tilknyttet Børns Vilkår i knap et år, men får nu i en mere fremtrædende rolle i organisationen. I sin nye rolle skal Camilla Mehlsen beskæftige sig med børn og unges digitale liv under indsatsområdet Digitale Svigt.