AMU-direktører: Styrk sammenhængen mellem AMU og EUD, så flere kan blive faglærte

Der er store potentialer i at skabe en tydeligere og stærkere sammenhæng mellem AMU- og EUD-systemet, som potentielt kan øge optaget på erhvervsuddannelserne. Det er der brug for, hvis flere – både unge og voksne – skal blive faglærte, skriver fire AMU-direktører.

Langt flere AMU- og EUD-læringsmål skal gøres kompatible, så serier af AMU-kurser kan svare til en erhvervsuddannelse, skriver fire AMU-direktører.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fremtidsudsigterne for det danske arbejdsmarked peger entydigt i én retning. I de kommende år går mange tusinder af faglærte på pension, og behovet for faglært arbejdskraft vil derfor stige. Denne problemstilling skærpes yderligere, idet et stadigt mindre antal unge vælger en erhvervsuddannelse som deres levevej.

Derfor har det stor betydning, at vi har et uddannelsessystem, som er rustet til at imødegå disse udfordringer. Hér er AMU-programmet et oplagt redskab. Hvis flere skal gå fra ufaglært til faglært, så er der brug for systemændringer og for at gentænke AMU i forhold til en erhvervsfaglig opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke.

En tydeligere og stærkere sammenhæng mellem AMU- og EUD-systemet vil øge optaget på erhvervsuddannelserne – af både unge og voksne
Lars Thore Jensen, Eva Lundgreen, Asbjørn Nielsen og Peter Thomsen

Det er derfor med stor forventning - og med lidt utålmodighed - at vi ser frem til de kommende trepartsforhandlinger. Forhandlinger som kan blive afgørende for AMU-programmets fremtid.

Skab enklere veje fra ufaglært til faglært
Vi ser en række store potentialer i udviklingen af flere meriterende uddannelsesmuligheder på tværs af uddannelsessystemerne. Ikke mindst mellem arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne. En tydeligere og stærkere sammenhæng mellem AMU- og EUD-systemet vil øge optaget på erhvervsuddannelserne – af både unge og voksne.

Det skal simpelthen være langt lettere at gå fra ufaglært til faglært. AMU-kurser skal kunne anvendes som ”byggeklodser” til at opkvalificere ledige og beskæftigede ufaglærte til faglært niveau.

Et mere fleksibelt og sammenhængende EUD- og AMU-system, vil ruste både virksomheder og arbejdstagere bedre til fremtiden. Langt flere AMU- og EUD-læringsmål må derfor gøres ”kompatible”, således at serier af AMU-kurser kan ”svare til” en erhvervsuddannelse.

Læs også

Uddannelsesaktører: Eux-forløbenes struktur spænder ben for det fulde potentiale

Debat

Det vil gøre det muligt for flere ufaglærte medarbejdere at ”spise elefanten i mindre bidder” og tilføre både EUD- og AMU-systemet en fleksibilitet, der vil gøre det mere attraktivt for virksomhederne, at investere i opkvalificeringen af deres medarbejdere. Den allerede faglærte skal selvfølgelig også stadig kunne bruge AMU-kurser som efteruddannelse til at blive opdateret med den nyeste viden.

Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik – også for voksne
I Danmark har der længe været fokus på, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse. Gennem de seneste 20-25 år har skiftende regeringer derfor også søgt at lokke flere unge til at vælge denne vej igennem uddannelsessystemet. Indtil videre dog uden nævneværdige resultater.

I den nuværende situation giver det faktisk ret god mening at styrke AMU-programmets muligheder for at bidrage mere til arbejdsmarkedets behov for flere faglærte
Lars Thore Jensen, Eva Lundgreen, Asbjørn Nielsen og Peter Thomsen

I dag er det således tydeligt for de fleste, at en rekrutteringsstrategi, som alene henvender sig til de unge, simpelthen ikke fungerer. Tiden er derfor moden for en investering i den voksne del af arbejdsstyrken. Men det kræver en klar strategi og plan for, hvordan vi får flere af de ældre unge og de ufaglærte voksne ind i erhvervsuddannelserne.

Hvis flere skal blive faglærte, er der behov for en mere sammenhængende voksenuddannelsespolitik. I dag eksisterer erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne som to separate spor. I den nuværende situation - med færre unge og faldende optag på erhvervsuddannelserne - giver det faktisk ret god mening at styrke AMU-programmets muligheder for at bidrage mere til arbejdsmarkedets behov for flere faglærte.

Lige til højrebenet
”Forberedt på fremtiden” er regeringens udspil til en ny og sammenhængende reformkurs på uddannelsesområdet, hvor man vil se på ”hele uddannelsessystemet”. Selvom hverken arbejdsmarkeds- eller erhvervsuddannelserne (endnu) indgår i de politiske oplæg, så ligger det faktisk lige til højrebenet.

En sammentænkning af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne vil nemlig medføre et nyt og mere fleksibelt uddannelseslandskab, hvor man som kursist/elev kan følge de kendte erhvervsuddannelsesforløb – eller kombinere et sådant forløb med de mere fleksible (og meritgivende) AMU-kurser.

Læs også

DFS: Behovet for kvalificeret arbejdskraft er massivt – alligevel er der færre elever på voksenuddannelser

Kronik

Det vil også medføre muligheder for at bruge AMU til at opnå en erhvervsuddannelse, og masser af muligheder for at dygtiggøre sig gennem hele arbejdslivet, ligesom det vil medføre forbedrede muligheder for virksomhederne til at få adgang til de erhvervsuddannede kompetencer, som de har brug for. På deres og medarbejdernes præmisser.

I et sammenhængende system kan arbejdsstyrken opbygge og udbygge sine kompetencer gennem hele arbejdslivet – uden lange perioder væk fra arbejdsmarkedet
Lars Thore Jensen, Eva Lundgreen, Asbjørn Nielsen og Peter Thomsen

I et sammenhængende system kan arbejdsstyrken opbygge og udbygge sine kompetencer gennem hele arbejdslivet – uden lange perioder væk fra arbejdsmarkedet. Det vil rumme et utal af forskellige uddannelsesveje frem mod en erhvervsuddannelse – og samtidig tilbyde virksomhederne en overflod af fleksible muligheder for at uddanne deres medarbejdere.

Omtrent hver tredje ufaglærte ledige er interesseret i en erhvervsuddannelse. Hvis der er tale om korte kursusforløb, er det hver anden, der er interesseret. For de beskæftigede vil et sammentænkt fleksibelt system gøre det muligt at uddanne sig sideløbende med et arbejds- og familieliv.

Hvis man ”falder fra” en traditionel erhvervsuddannelse, kan uddannelsen i stedet færdiggøres i AMU-systemet, hvor man selv kan planlægge, hvornår man ønsker at tage sit næste modul. På den måde kan uddannelsen tilpasses ens livssituation, og man kan tage enkelte fag, moduler eller delforløb af en erhvervsuddannelse sideløbende med arbejde eller ledighedsperioder.

Gentænkning af AMU
Det er vores forhåbning, at regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening allerede inden de mødes til trepartsforhandlingerne vil overveje vores tanker om at skabe bedre sammenhænge i uddannelsessystemet.

Sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) og Danske SOSU-skoler har vi udarbejdet et diskussionsoplæg med 12 forslag, der skal bidrage til en øget motivation og brug af AMU-programmet. Alle disse forslag har rod i udfordringer, som er ganske nødvendige at adressere i trepartsforhandlingerne, og som vi håber, at parterne vil tage godt imod.

Vi ser under alle omstændigheder frem til den videre debat og håber, at parterne vil tage godt imod vores forslag.

Læs også