GL-formand til gymnasielærer: Dit forsvar af en højere karakter-mur er usammenhængende

Centralt står hans beskrivelse af elevernes forringede evner til at kunne klare sig igennem matematik på B-niveau.

Alt er bare blevet værre fra 2005 til 2023, må man forstå.

Hvad Per Jensen undlader at uddybe er, at matematik B som fag ikke er en statisk størrelse at holde eleverne op imod. Ved gymnasiereformen i 2016 gik matematik B fra at være et fag, eleverne kunne vælge til at være et obligatorisk fag for alle.

Samtidig indførte man en ny og af matematiklærere meget kritiseret over-ambitiøs læreplan for matematik B.

En fejlslagen læreplan

Nu er det således, at gymnasieelever faktisk går ganske meget op i faglighed og at kunne klare sig godt, og langtfra alle elever valgte matematik på B-niveau før 2016.

Krav om fagniveauer er et skoleeksempel på, hvordan et fag som matematik politisk kan misbruges og misrøgtes.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Læreforening

Man har altså fra 2016 og frem ramt uden for skiven og tvunget en masse elever, som ikke selv ville have valgt Matematik B, fordi deres faglige styrker lå mere i andre fag, ind i Per Jensens og hans matematikkollegers klasselokaler med en ny læreplan under armen.

Beslutningstagerne havde nok håbet, at det ville skræmme unge væk fra stx.

Derfor var det ikke bare torskedumt, nej, værre end det: Det er et skoleeksempel på, hvordan et fag som matematik politisk kan misbruges og misrøgtes, og når jeg taler med matematiklærere, så er det i langt højere grad dén strukturelle manøvre, man ser kritisk på, frem for at man slår på eleverne.

Per Jensens betragtninger om gymnasiets almendannende formål kalder også på en kritisk betragtning.

Det forholder sig således, at de gymnasiale uddannelser har dette formål indskrevet i selve formålsparagraffen, så uanset hvor dannet, man i øvrigt kan tænkes at blive i alle mulige andre sammenhænge (hvilket jeg er enig i, at man kan), så har samfundet altså ved lov pålagt de gymnasiale uddannelser en veldefineret og kulturbærende opgave med at sikre eleverne den særlige almene dannelse, som er de gymnasiale uddannelsers.

Det er ikke "ufattelig nedladende" at fremhæve dette forhold, det viser blot respekt og forståelse for de gymnasiale uddannelsers lovfæstede formål.

Giver ikke styrket faglighed

Jeg synes, det smager lidt af jantelov at skælde ud på anprisninger af den gymnasiale almene dannelse, sådan som ikke bare Per Jensen, men også visse toneangivende politikere gør.

Og når man medtænker konsekvenserne af Per Jensens ønske om en forhøjet karakter-mur (øget karakterræs, tunnelsyn og mistrivsel, mindre rum for faglig nysgerrighed og selvforglemmelse), så bliver argumentationen selvmodsigende.

Flere A-fag – også et af Per Jensens ønsker – vil desuden medføre, at eleverne samlet set eksponeres for en mindre bred og dermed mindre alment dannende fagrække.

Så Per Jensens "another brick in the wall"-opskrift på styrket faglighed gør altså ikke godt – hverken for faglighed eller almen dannelse.

Jeg synes, det er usammenhængende, og det er jo Per Jensens grundlovssikrede ret, men såvel gymnasieeleverne som de gymnasiale uddannelsers formål fortjener bedre.

Let’s not build that wall.