Antorini retter ind efter kritik
Mia Jo Otkjær
Det er godt, at ministeriet nu vil arbejde videre med at hente viden ud af de initiativer, de har sat i gang.
Anna Dahlquist
Projektleder, Videncenter om Fastholdelse og Frafald
Om 95-procents-målsætningen:
I velfærdsaftalen fra juni 2006 aftalte en række partier i Folketinget, at mindst 95 % af alle unge i 2015 (heraf mindst 85 % i 2010) skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette kaldes også 95-procents-målsætningen.
En ungdomsuddannelse er fx en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I globaliseringsaftalen fra november 2006 blev målene specificeret til, at 85 % af en ungdomsårgang i 2010 og 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tiltaget kommer, efter Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i marts kritiserede ministeriets mål- og resultatstyring på området for at være alt for overordnet og ukonkret, og at ministeriet derfor reelt set ikke har nogen mulighed for at vurdere, om initiativerne på området rent faktisk har virket. De fremhævede af den grund en risiko for, at mange penge på området kan være gået til spilde.
Derfor skal der nu udarbejdes delmål for arbejdet med målsætningen, og nye initiativer på området skal fremover i højere grad "hvile på generaliserbar viden om effekt". Det oplyste børne- og undervisningsminister Christine Antorini i en redegørelse til Statsrevisorerne sidst i maj. Det er dog vigtigt, at delmålene ikke fratager skolerne friheden til at prioritere deres indsats ud fra lokale vilkår, understregede hun videre.
Derudover så Rigsrevisionen og Statsrevisorerne gerne, at ministeriet begyndte at arbejde mere med data for de unges faktiske uddannelsessituation som et supplement til profilmodellen, der bygger på et kvalificeret skøn af 9. klassernes uddannelsesniveau 25 år frem i tiden, for at få et mere kvalificeret billede af uddannelsessituationen.