Bonus for at ansætte udsatte unge
INCITAMENT: Ny rapport slår fast, at erhvervsgrunduddannelsen (egu) er ”et effektivt tilbud for de unge i restgruppen,” og nu er der bonus på vej til virksomheder, der ansætter de udsatte unge i praktik.
Erik Bjørn Møller
JournalistDet er en god idé – ja, det eneste, der giver mening.
Heike Hoffmann
Chefkonsulent i Håndværksrådet
Tilgangen til egu har været stigende frem til 2012, hvorefter den har ligget stabilt med et optag på cirka 1.600 elever om året.
Ligesom virksomheder, der ansætter flygtninge i integrationsuddannelser, skal have en kontant bonus på 40.000 kroner, skal virksomheder, der ansætter udsatte unge fra erhvervsgrunduddannelsen (egu), også belønnes på samme måde.
Virksomhederne vil modtage en bonus på 20.000 kroner efter at have haft en egu-elev i praktik i seks måneder og yderligere 20.000 kroner ved afslutningen af forløbet.
Det lægger regeringen, LO og DA op til som endnu et element i trepartsaftalen, der blev indgået tidligere på foråret.